To eksterne medlemmer skal styrke professionalisering og udvikling i Esbjerg og Vardes fælles forsyningsselskab
Som et af Danmarks største multiforsyningsselskaber står DIN Forsyning midt i en udvikling, hvor kravene til både drift og innovation vokser. For at styrke bestyrelsesarbejdet og bringe nye perspektiver i spil, udvider selskabet nu med to eksterne medlemmer.
– Det at levere vand og varme og at aftage spildevand og affald er på én gang noget meget enkelt og noget meget kompliceret. Som samfund er vi udfordret på de mest basale områder – af klimaforandringer, ressourceknaphed og sikkerhed, fortæller administrerende direktør Helle Damm Henrichsen.
– Det kræver en bred vifte af kompetencer – ikke kun i organisationen, men også i bestyrelsen.
Bestyrelserne i DIN Forsyning består i dag af politisk udpegede medlemmer fra Esbjerg og Varde Kommuner, medarbejderrepræsentanter og forbrugervalgte medlemmer. De eksterne medlemmer skal tilføje nye erfaringer, indsigt og forretningsforståelse.
– Vores bestyrelser fungerer virkelig godt, men vi er alle enige om, at vi kunne have stor gavn af medlemmer udefra – nogle med erfaring fra bestyrelsesarbejde og forståelse for os som privat selskab, der er ejet af to kommuner, siger direktøren.
– Vi har mange ønsker til, hvordan en kandidat kunne se ud, men indsigten og udsynet er altafgørende.
De nye medlemmer tiltræder 1. januar 2026, og interesserede kandidater kan søge frem til den 27. oktober. Den endelige udvælgelse finder sted den 26. november.
Flere oplysninger findes på: dinforsyning.dk/eksterntmedlem
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print

