Den private hjemmeplejevirksomhed, Privatplejen, der er en vigtig leverandør af ydelser i Esbjerg, er blevet solgt til Carelink.
Danmarks største velfærdskoncern, Carelink Gruppen, udvider nu sin tilstedeværelse i velfærdssektoren og træder ind på markedet for privat hjemmepleje.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Som et led i denne ekspansion har Carelink Gruppen købt 65% af hjemmeplejeselskaberne under Kær.dk, der leverer hjemmeplejeydelser i en række midtjyske kommuner.
Samtidig indgår Carelink et samarbejde med Kær.dks ejere om at overtage den private hjemmeplejevirksomhed, Privatplejen, som leverer ydelser i blandt andet Esbjerg Kommune.
For Carelink Gruppens administrerende direktør Søren Dinesen, er beslutningen om at engagere sig på det private hjemmeplejemarked en vigtig milepæl i virksomhedens strategi for at levere flere velfærdsydelser.
– Vi har fulgt udviklingen på området de seneste tre år og har løbende haft konstruktive drøftelser med Kær.dk, og vi ser begge et voksende behov for kvalitetspleje i private hjem. Privatplejen, som allerede er ejet af to af vores aktionærer, har været et naturligt emne for os, så vi kan skabe en større virksomhed. Med den nye ældrelov, ser vi et stort potentiale i at kunne tilbyde endnu mere fleksible løsninger inden for hjemmepleje – i første omgang i Jylland med Dorthe Lund fra Kær.dk i spidsen, udtaler Søren Dinesen.
Kær.dk er en etableret aktør inden for hjemmepleje og har leveret hjemmepleje til borgere i fem midt- og vestjyske kommuner siden 2010. Privatplejen, der blev stiftet i 2003, er en vigtig leverandør i primært Aalborg og Esbjerg.
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print