Du skal nyde det de næste fem uger, hvis du er daglig pendler på den berørte strækning.
Du skal nyde det de næste fem uger, hvis du er daglig pendler på den berørte strækning.
Du skal nyde det de næste fem uger, hvis du er daglig pendler på den berørte strækning.
Hvis du er pendler på motortrafikvejen (rute 463) mellem Tarp og krydset – Vestkystvej / Kokspangvej, skal du nyde det de næste fem uger.
For fra 8. september og helt frem til 12. december vil strækningen nemlig ikke kunne bruges, og biler bliver ledt ad Kokspangvej til og fra Guldager, hvorfra der igen vil være muligt at benytte motortrafikvejen.
Vestkystvejen vil være spærret i begge retninger omkring krydset Hjerting Landevej (475) / Vestkystvej (463), når Esbjerg Kommune skal have etableret anden etape af dette års projekt med anlæggelse af en rundkørsel, oplyser diplomingeniør Stig Benny Kindberg, Park og Mobilitet, til EsbjergLiv.dk
– Vi valgte tidligere at splitte de to opgaver op på Vestkystvej – ikke mindst med ønsket at have flow i trafikken mod strandene hen over ferieperioden, siger han.
Den første etape af projektet, en shunt i krydset Vestkystvej / Tarphagevej, er afleveret til Esbjerg Kommune og taget i brug.

Skitsen af rundkørslen er teknisk og den endelige geometri er ikke godkendt endelig endnu, forklarer Stig Benny Kindberg, der forventer at være klare med flere oplysninger om bl.a. selve anlægsarbejdet i midten af august.
Beboerne i landsbyen Kokspang, hvor trafikken ledes igennem, vil få mangedoblet den daglige trafik – og har tænkt kreativt for at sende et signal til bilisterne om at holde farten nede.
På sydsiden står en figur klar til at lave fartmålinger – andre steder ses trehjulede cykler i rabatten eller ved indkørsler for at gøre opmærksom på hastigheden.
Det er en fascinerende blanding af borgerinitiativ og trafikpsykologi – men ifølge politiet ikke tilladt. I stedet kan der bestilles ATK-måling med fotovogn.
I Kokspang er der desuden vejbump.






































