MOBILVERSION

6. oktober 2025

Politiet sender drone på vingerne: Nyt våben mod grænsekriminalitet

Som den første politikreds i Danmark tager Syd- & Sønderjyllands Politi en fastvinget drone i brug til patruljering ved den dansk-tyske grænse.

Som den første politikreds i Danmark tager Syd- & Sønderjyllands Politi en fastvinget drone i brug til patruljering ved den dansk-tyske grænse.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Som den første politikreds i Danmark tager Syd- & Sønderjyllands Politi en fastvinget drone i brug til patruljering ved den dansk-tyske grænse.

Der bliver fremover holdt øje fra oven, når politiet patruljerer langs grænsen til Tyskland. En nyindkøbt fastvinget drone skal fra mandag styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet – og sikre hurtigere overblik, når noget sker.

Med et vingefang på tre meter, elektriske motorer og et avanceret kamerasystem bliver dronen et supplement til de betjente, der allerede arbejder dagligt i grænseområdet.

– Dronen kommer ikke til at erstatte de patruljer, der gør et godt stykke arbejde på landjorden, men den bliver et værdifuldt supplement. Vi får en ekstra dimension i vores patruljevirksomhed, siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Overblik fra luften

Den luftbårne teknologi kobles direkte til den daglige politiindsats i grænseområdet, hvor politiet arbejder målrettet med patruljering, stikprøvekontrol og efterforskning.

– Med dronens kraftige kameraer og hastighed får vi et redskab, der gør os i stand til hurtigt at rykke ud og få et overblik over, hvad der foregår. Det handler både om at opdage kriminalitet og skabe tryghed, forklarer Frits Kjeldsen.

Dronen, der er leveret af den tyske producent Globe, får fast base i Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg, hvor betjente er uddannet til at betjene både fly og kamera.

Tryghed og sikkerhed i luften

For at sikre, at dronen og den øvrige lufttrafik kan operere trygt, har Trafikstyrelsen oprettet fem særlige restriktionsområder langs grænsen.

– Vores opgave har været at sørge for, at luftfartssikkerheden er i orden, og at flyvningerne bliver til mindst mulig gene for andre i luftrummet, fortæller kontorchef Signe Finderup Slot fra Trafikstyrelsen.

Når dronen er i brug, koordineres flyvningerne med Flyvestation Skrydstrup, og alle lufttrafikbrugere får besked via Naviair.

Fakta om dronen

  • Fastvinget drone fra Globe med vingefang på 3 meter og vægt på ca. 25 kg
  • Flyver på elektriske motorer og er derfor næsten lydløs
  • Udstyret med kamera, politi-staffering og blåt blink
  • Betjenes af uddannede betjente ved UKA Vest i Padborg
  • Udstyret med sikkerhedssystemer til nødlanding ved tekniske fejl
Del artiklen