MOBILVERSION

20. oktober 2025

Poul Madsen styrer debatten – og du bydes på gratis valgflæsk!

Kom til valgdebat om velfærd: Fire lokale kandidater og Poul Madsen er klar til skarp debat på SDU, når FH og AOF byder på valgflæsk.

Kom til valgdebat om velfærd: Fire lokale kandidater og Poul Madsen er klar til skarp debat på SDU, når FH og AOF byder på valgflæsk.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Kom til valgdebat om velfærd: Fire lokale kandidater og Poul Madsen er klar til skarp debat på SDU, når FH og AOF byder på valgflæsk.

Der er næppe noget emne, der optager os mere end velfærd. Det handler om vores børn, vores ældre, vores sundhed, vores daglige tryghed – og om, hvordan vi som samfund prioriterer, når pengene ikke rækker til alt.

Så hvordan sikrer vi et stærkt velfærdssamfund, der fungerer – også i fremtiden?

Det bliver det store spørgsmål, når FH Sydvestjylland og AOF Erhverv inviterer til valgdebat om velfærd mandag den 27. oktober kl. 17.30-21.00 på SDU Esbjerg.

Aftenens moderator er Poul Madsen, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, der er kendt for at stille de spørgsmål, som andre ofte undlader. Han lover en levende og tempofyldt debat, hvor der både bliver plads til uenighed, refleksion og konkrete løsninger.

Seks partier i direkte duel

Aftenen byder på seks debatrunder med lokale kandidater fra både højre og venstre side af byrådssalen:

Debatoversigt:

  • Simon Werner, SF
  • Rasmus Rasmussen, So­ci­al­de­mo­kra­ti­et
  • Henning Ravn, Venstre
  • Dino Selimovic, Konservative

Hver kandidat får mulighed for at fremlægge sine visioner for fremtidens velfærd i Esbjerg Kommune – og reagere på hinandens forslag. Publikum får desuden mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Gratis adgang og valgflæsk til alle

Som det sig hør og bør i en valgkamp, bliver aftenen indledt med valgflæsk fra kl. 17.30, inden debatten går i gang kl. 18.15.

Arrangementet er gratis og åbent for alle, og FH Sydvestjylland håber, at mange esbjergensere vil kigge forbi for at tage aktivt del i samtalen om velfærdens fremtid.

– Vi vil gerne skabe et rum, hvor politik ikke kun handler om overskrifter, men om de valg, der former vores hverdag. Der er brug for ærlig debat og nye ideer, siger arrangørerne.

VIGTIGT: Selvom arrangementet er gratis, skal du hente billet via AOF’s hjemmeside!

Del artiklen