MOBILVERSION

11. februar 2025

Privat udbyder viderefører AMU-uddannelsestilbud

Dekra udvider endnu en gang kursustilbud i Esbjerg og viderefører nogle af det konkursramte AMU-vests uddannelsestilbud.

Dekra udvider endnu en gang kursustilbud i Esbjerg og viderefører nogle af det konkursramte AMU-vests uddannelsestilbud.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Dekra udvider endnu en gang kursustilbud i Esbjerg og viderefører nogle af det konkursramte AMU-vests uddannelsestilbud.

Dekra har for alvor slået rødder i Esbjerg. Siden åbningen af det nye AMU-center i januar er kursusudbuddet blevet udvidet markant.

Det startede med gaffeltruckkurser, men omfatter nu også EU-efteruddannelse for både bus- og godschauffører, ADR-kurser i transport af farligt gods samt lastbilkørekort og hængerkort. Inden længe bliver det også muligt at tage krancertifikat.

Ifølge Torben Lauesen, administrerende direktør i Dekra Syd, er det en vigtig milepæl at virksomheden nu kan videreføre de uddannelsestilbud, som AMU-vest tidligere stod for i Esbjerg.

– Vi er glade for at kunne videreføre flere af de tilbud, som AMU-vest tidligere stod for i Esbjerg. Det betyder at borgere og virksomheder i Esbjerg og omegn fortsat kommer til at have lokal adgang til flere af de AMU-kurser, de hidtil har været vant til, udtaler han i en pressemeddelelse.

Fortsat udvikling i Esbjerg
Som Danmarks største udbyder af transportuddannelser arbejder Dekra løbende på at udvikle og tilpasse kursusudbuddet, så opkvalificering og uddannelse inden for transport- og logistikbranchen bliver endnu mere tilgængelig for virksomheder og borgere i regionen.

– Transportbranchen udviklinger sig konstant – det samme gør vi i Dekra. Der er store planer for det nye AMU-center i Esbjerg, hvor vi ønsker at styrke de lokale uddannelsesmuligheder og løbende udvide vores tilbud for at imødekomme efterspørgslen i regionen, siger Torben Lauesen.

Med det nye AMU-center i Esbjerg fortsætter Dekra med at udvide kursustilbuddet og sikre, at både virksomheder og borgere i Esbjerg fortsat har adgang til lokale AMU-kurser – både nu og i fremover.

Fakta: Dekra er en tysk virksomhed og har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. I Danmark er Dekra særligt kendt for synshaller og transportuddannelser.

Sommerliv 2026
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen