MOBILVERSION

12. september 2025

Professor med blik for mennesker og tal: Gabriele Berg-Beckhoff løfter folkesundheden i Esbjerg

Ny professor udnævnt i Esbjerg: Gabriele Berg-Beckhoff forsker i trivsel, sundhed og data ved SDU og Esbjerg Sygehus.

Ny professor udnævnt i Esbjerg: Gabriele Berg-Beckhoff forsker i trivsel, sundhed og data ved SDU og Esbjerg Sygehus.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Ny professor udnævnt i Esbjerg: Gabriele Berg-Beckhoff forsker i trivsel, sundhed og data ved SDU og Esbjerg Sygehus.

Når man siger “professor i epidemiologi og anvendt statistik”, kan det lyde som noget meget akademisk. Men for Gabriele Berg-Beckhoff handler det i virkeligheden om noget ret jordnært: Hvordan vi bruger tal, data og menneskers egne erfaringer til at skabe bedre sundhed for alle.

Hun er netop blevet udnævnt til professor ved Syddansk Universitet i Esbjerg og Syddansk Universitetshospital, og glæder sig til at styrke forskningen lokalt – med udsyn til hele verden.

– Beslutningen om at flytte til Esbjerg med min mand for 15 år siden var både en personlig og faglig milepæl, som nu giver mig en fremragende mulighed for at drive international forskning med en stærk regional forankring, siger hun.

Fra Esbjerg til Europa

Gabriele Berg-Beckhoff står bag flere store forskningsprojekter, men et af de mest spændende netop nu er GUIDE – Growing up in Digital Europe. Her vil 27 lande fra 2027 følge børn og unges trivsel over tid og undersøge, hvordan hverdag i hjem, skole og fritid påvirker deres velbefindende.

Esbjerg bliver dermed en del af et europæisk pionerprojekt, der giver ny viden om, hvordan unge trives – og hvordan vi kan støtte dem bedre.

Tæt på hverdagen i Esbjerg

Som professor skal Berg-Beckhoff ikke kun forske. Hun leder den internationale kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab i Esbjerg og bliver også en del af forskerstøtteenheden på Esbjerg Sygehus, hvor hun hjælper læger og forskere med at bruge statistiske metoder i deres projekter.

Dermed kombinerer hun undervisning af de næste generationer af sundhedsfaglige med konkret støtte til dem, der arbejder i frontlinjen på hospitalet.

Sommerliv 2026

En international profil med lokale rødder

Gabriele Berg-Beckhoff er født i Tyskland i 1967, men har siden 2010 haft base i Bramming sammen med sin mand. Hun har udgivet et væld af forskningsartikler og er en aktiv del af både danske og internationale netværk.

Nu skal hun være med til at sætte Esbjerg endnu tydeligere på forskningslandkortet – både i Danmark og i Europa.

Fakta:

  • Navn: Gabriele Berg-Beckhoff
  • Titel: Professor i epidemiologi og anvendt statistik
  • Arbejdssted: SDU, Enhed for Sundhedsfremme & Syddansk Universitetshospital, Esbjerg
  • Født: 18. august 1967, Tyskland
  • Privat: Bor i Bramming med sin mand
Del artiklen