MOBILVERSION

16. august 2025

Rapport: Lønmodtagere har råd til ejerboliger i Esbjerg – i modsætning til i de helt store byer

Hvor almindelige lønmodtagere i stigende grad presses ud af ejerboligmarkedet i København og Aarhus, ser udviklingen anderledes ud i Esbjerg.

Hvor almindelige lønmodtagere i stigende grad presses ud af ejerboligmarkedet i København og Aarhus, ser udviklingen anderledes ud i Esbjerg.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Hvor almindelige lønmodtagere i stigende grad presses ud af ejerboligmarkedet i København og Aarhus, ser udviklingen anderledes ud i Esbjerg.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at andelen af lønmodtagere i ejerboliger i Esbjerg er steget med 1,8 procentpoint fra 2013 til 2023.

Det er ganske vist ikke meget, men mere interessant er det, at Esbjerg går imod tendensen i de fire største byer i landet, København, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor ejerboliger i højere grad er blevet lukket land for faglærte, SOSU’er, pædagoger og andre i typiske lønmodtagerjobs ifølge den dugfriske rapport.

– Prisen for at købe og bo i en ejerbolig i hovedstadsområdet er vokset så kraftigt, at store områder er lukket land for almindelige lønmodtagerfamilier. Det er et problem, både i forhold til at have blandede byer og fordi det kan blive svært at tiltrække eksempelvis lærere, pædagoger og SOSU’er, siger Emilie Damm Klarskov, vicedirektør i AE.

Analysen peger samtidig på, at flere esbjergensere med lønmodtagerbaggrund er flyttet i private lejeboliger – andelen er vokset med hele 7 procentpoint i samme periode. I de almene boliger er der kun sket et svagt fald på 0,6 procentpoint.

Til sammenligning er andelen af almindelige lønmodtagere i ejerboliger i København faldet med 10,6 procentpoint og i Aarhus med 7 procentpoint siden 2013.

Ifølge AE er det udtryk for en voksende ulighed på boligmarkedet, hvor de fire helt store byer i stigende grad risikerer at blive forbeholdt de mest velhavende, mens provinsbyer som Esbjerg fortsat tilbyder ejerboliger inden for rækkevidde for brede grupper af lønmodtagere.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen