Fredag aften markerede dimission og efterfølgende fest afslutningen på henholdsvis 3, 5, eller 7 års intensive musikstudier for Syddansk Musikkonservatoriums afgangsstuderende i Esbjerg.

Tilsammen repræsenterer en bred vifte af musikalske udtryksformer og kompetencer, der nu sættes fri.
Med udgangspunkt i den netop overståede fællessang, Lennon/ McCartneys “In my life”, – og sangens refleksioner over hvad det vil sige at gå gennem livet som menneske – gav rektor Claus Skjold Larsen fredag aften de nyuddannede musikere, komponister og musikpædagoger nogle ord med på deres videre færd.
I alt fik 35 studerende dermed bevis på deres kunnen og retten til at kalde sig hhv. bachelor, kandidat eller solist.
Og hvad er det så helt præcis de kan sådan nogle konservatorieuddannede musikere – altså ud over at synge, spille og undervise? Det havde rektor også noget at sige om:
– Verden, som I træder ud i, bløder mange steder. Den føles til tider som om den går i stykker. Og i sådan en tid taler mange om oprustning. Om våben, grænser, kontrol, styrke. I er vores civilforsvar – men ikke ét der får os til at grave os ned. Når I rækker ud, får I også andre til at række ud. Med musikken bygger I mødesteder, hvor andre bygger bunkere. I samler os og kitter os sammen. Sammen mod vold, ufrihed og menneskelig destruktion. Sammen for menneskelighed og rummelighed.

Ved fredagens dimission blev der samtidig uddelt priser og legater til en række studerende.
Evnen til at realisere drømme og skabe kulturel, social eller økonomisk værdi var en central pointe, da Dansk Musikerforbunds uddelte hhv. en Entreprenørskabspris og en Musikpædagogisk pris – begge på 10.000 kr.