Esbjerg Kommune skærer ned på bemandingen i Rusmiddelbehandlingen Jagtvej, hvor mere end hver tredje medarbejder nu opsiges.
Esbjerg Kommune skærer ned på bemandingen i Rusmiddelbehandlingen Jagtvej, hvor mere end hver tredje medarbejder nu opsiges.
Esbjerg Kommune skærer ned på bemandingen i Rusmiddelbehandlingen Jagtvej, hvor mere end hver tredje medarbejder nu opsiges.
En gennemgang af kommunens alkohol- og rusmiddelområde viser, at opgavemængden i øjeblikket er lavere end tidligere, og derfor tilpasses ressourcerne.
Det betyder, at otte ud af afdelingens 22 medarbejdere står til at miste deres job.
– I forhold til de nuværende opgaver på Rusmiddelbehandlingen Jagtvej har vi aktuelt for mange medarbejdere på stedet, og det bliver vi naturligvis nødt til at handle på. Derfor må vi desværre tage afsked med nogle af afdelingens dygtige medarbejdere, fortæller Arne Nikolajsen, direktør for Fritid, Sundhed & Omsorg og Voksen Social i Esbjerg Kommune.
– Vi skal bruge vores ressourcer optimalt og samtidig sikre de bedst mulige tilbud på alkohol- og rusmiddelområdet til borgere, som ønsker et liv med færre eller ingen rusmidler.
En del af serviceeftersyn
Afskedigelserne er en del af et større serviceeftersyn af hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.
På alkohol- og rusmiddelområdet er vurderingen, at ressourcerne skal tilpasses, så de matcher antallet af borgere i behandling og de opgaver, der følger med.
Afskedigelserne sker hurtigst muligt. Processen tilrettelægges, så medarbejderne gennem kommunens medindflydelsessystem er med til at fastlægge kriterierne for afskedigelserne.
De berørte medarbejdere vil være omfattet af kommunens retningslinjer for tryghed i ansættelsen, hvilket blandt andet giver adgang til at blive optaget i kommunens jobbank.






















