MOBILVERSION

21. august 2025

Rybners-elever bygger strandhuse til Suset

Når Suset løber af stablen i weekenden, kan gæsterne tage en pause i tre helt særlige strandhuse. De er bygget af elever fra Rybners, der er i skoleoplæring som tømrere og malere.

Når Suset løber af stablen i weekenden, kan gæsterne tage en pause i tre helt særlige strandhuse. De er bygget af elever fra Rybners, der er i skoleoplæring som tømrere og malere.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Når Suset løber af stablen i weekenden, kan gæsterne tage en pause i tre helt særlige strandhuse. De er bygget af elever fra Rybners, der er i skoleoplæring som tømrere og malere.

Idéen kom, da Live Nation – som står bag festivalen – kontaktede Rybners for at lave et samarbejde. For instruktør Henrik Haahr Hansen var det et oplagt projekt:

– Det var en perfekt anledning til at give vores skoleoplæringselever muligheden for at være med til at skabe noget fedt og meningsfuldt, siger han.

I alt har 13 tømrerlærlinge og én malerlærling arbejdet på strandhusene, der er udstyret med bord-bænke-sæt og skal give festivalgæsterne et sted at puste ud.

Fra tegning til færdigt projekt

Eleverne blev involveret helt fra start. Henrik Haahr Hansen satte en designkonkurrence i gang, hvor eleverne skulle tegne deres egne bud på strandhuse.

Live Nation gav derefter feedback på idéerne, og det blev udgangspunktet for det færdige projekt.

– Det er vigtigt for mig, at eleverne får en fornemmelse for alle faserne i sådan et projekt – også kundekontakten. Den erfaring kan de tage med sig ud i arbejdslivet, fortæller Henrik Haahr Hansen.

Allerede i gang med næste år

Selvom projektet kom sent i gang i år, er strandhusene nu klar til festivalen. Og instruktøren har allerede skrevet næste års samarbejde ind i sin årsplan.

Sommerliv 2026

– Det bliver endnu større næste år. Jeg vil gerne have, at vores bidrag kommer til at ose af Esbjerg, så vi sætter et tydeligt lokalt præg på festivalen, siger han.

Fakta: Når eleverne er i skoleoplæring, er det som erstatning for en læreplads ude i en virksomhed. På den måde får alle mulighed for at fortsætte deres faglærte uddannelse, indtil de forhåbentlig får en læreplads i en virksomhed.

Tre flotte, lokaltproducerede strandhuse klar til afgang mod havnen. Privatfoto.
Tre flotte, lokaltproducerede strandhuse klar til afgang mod havnen. Privatfoto.
Voxeværket Esbjerg
Del artiklen