MOBILVERSION

26. november 2025

Rybners får EU-støtte: Nyt grønt oplevelseshus skal motivere unge til fremtidens job

Rybners i Esbjerg har fået tilsagn om EU-støtte til tre grønne projekter, der skal udvikle både undervisning, udstyr og underviserkompetencer.

Rybners i Esbjerg har fået tilsagn om EU-støtte til tre grønne projekter, der skal udvikle både undervisning, udstyr og underviserkompetencer.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Rybners i Esbjerg har fået tilsagn om EU-støtte til tre grønne projekter, der skal udvikle både undervisning, udstyr og underviserkompetencer.

Midlerne skal bruges til at etablere Det Grønne Oplevelseshus – et nyt undervisningsmiljø, der skal bringe elever tættere på den grønne omstilling og de jobmuligheder, der følger med.

Støtten kommer fra Børne- og Undervisningsministeriets grønne puljer, finansieret af EU-midler, og markerer en ambitiøs satsning på at integrere bæredygtighed og grøn teknologi i erhvervsuddannelserne i Esbjerg.

Praksisnært læringsrum for fremtidens faglærte

Det Grønne Oplevelseshus bliver et sanseligt, praksisnært miljø, hvor elever får mulighed for at arbejde konkret med teknologier som solcelleanlæg, svejsesimulatorer og digitale visualiseringsværktøjer. Også folkeskoleelever i udskolingen får adgang.

Ifølge Lars Katzmann, direktør for EUD og Kursus på Rybners, handler projekterne om at bygge bro mellem uddannelserne og den grønne udvikling, der allerede er i fuld gang i Esbjerg.

– Vi ønsker at gøre den grønne omstilling konkret, lokal og vedkommende for vores elever. Derfor investerer vi i både undervisere, udstyr og nye forløb, så vi kan uddanne de faglærte, der bliver brug for, siger han.

Tre projekter – ét fælles mål

Rybners har opnået støtte til tre indsatser:

• Udstyr og læringsmiljøer – 2,462 mio. kr.
Etablering af Det Grønne Oplevelseshus med solcelleanlæg, svejsesimulator, digital visualisering og fagvægge.

Sommerliv 2026

• Nye undervisningsforløb – 2 mio. kr.
Udvikling og afprøvning af praksisnære undervisningsforløb om grøn teknologi for GF1-, GF2- og udskolingselever.

• Opkvalificering af undervisere – 775.962 kr.
Efteruddannelse af undervisere inden for VVS, smede- og elektrikeruddannelserne, så de kan undervise i ny teknologi og lokale energiløsninger.

Stærk lokal forankring

Rybners bygger projekterne på behov identificeret i samarbejde med lokale virksomheder, faglige udvalg og Green Skills-rapporten fra 2024. Målet er at ruste unge til en fremtid, hvor Esbjergs energiklynge spiller en hovedrolle.

– Det Grønne Oplevelseshus bliver en levende platform, hvor teori og praksis mødes, siger uddannelseschef Lizette Yde Frederiksen og fremhæver, at eleverne får mulighed for at arbejde med alt fra installation af solceller til visualisering af energiløsninger fra Esbjerg Havn.

Fiskeri- & Søfartsmuseet

Med satsningen styrker Rybners både rekrutteringen til erhvervsuddannelserne og overgangen fra skole til job – og positionerer sig som en vigtig uddannelsesaktør i Esbjergs grønne omstilling.

Sommerliv 2026
Del artiklen