Skilsmisseraten holder sig på et nogenlunde stabilt niveau i forhold til foregående år. Men der er store forskelle fra kommune til kommune.
Skilsmisseraten holder sig på et nogenlunde stabilt niveau i forhold til foregående år. Men der er store forskelle fra kommune til kommune.
Skilsmisseraten holder sig på et nogenlunde stabilt niveau i forhold til foregående år. Men der er store forskelle fra kommune til kommune.
Antallet af skilsmisser i Danmark ligger på et relativt stabilt niveau. I 2024 var der 12.856 skilsmisser – et fald på bare seks skilsmisser i forhold til 2023.
Selvom det samlede antal skilsmisser ligger på et stabilt niveau, er der store geografiske forskelle, når det kommer til, hvor i Danmark skilsmisserne er flest. Det viser en ny kortlægning lavet af Lavendla, baseret på tal fra Danmarks Statistik. Kortlægningen bygger på mængden af skilsmisser i 2024 i forhold til antallet af gifte personer i hver kommune, beregnet som et gennemsnit mellem mænd og kvinder.
Esbjerg ligger på 5,1 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere, hvilket svarer til en placering midt i feltet blandt landets 98 kommuner. Fanø derimod ligger på en tredjeplads med 7,5, kun overgået af to sjællandske kommuner.
Selvom man måske skulle tro, at ægteskabets første år er fyldt med glæde, romantik og en ukuelig tro på tosomhedens holdbarhed, viser undersøgelsen også, at netop den første tid som ægtefolk ofte kan være en af de mest kritiske perioder, hvor mange opdager, at forventninger og hverdag ikke altid stemmer overens.
Denne tendens er svær at forklare entydigt, hvis man spørger Henriette Rendbæk, der er grundlægger af Lavendla i Danmark. Én forklaring kan dog være, at det i nogen grad skyldes udfordringerne som en ny hverdag – specielt for børnefamilierne – bringer med sig, ligesom en øget økonomisk ligestilling også kan spille en rolle.
– Jeg ved, at mange børnefamilier er udfordret, hvilket nok er noget af forklaringen. Samtidig er begge parter ofte økonomisk uafhængige og kan klare sig selv, hvorfor vi måske stiller større krav til kærligheden og ægteskabet, forklarer hun.
































