Ribe Lokalpoliti og Færdselspolitiet gennemførte torsdag en målrettet indsats mod ulovlig og utrygskabende knallertkørsel i Ribe midtby.

Indsatsen kom efter flere borgerhenvendelser om støj og farlig kørsel.
Politiet var til stede både i biler og på cykler, og i alt blev 12 knallerter standset – hvoraf seks viste sig at være ulovlige.
– Nogle af knallertkørerne tror vist desværre, at de er med i Tour de France. Den hurtigste blev målt til hele 72,7 km/t, altså hurtigere end de fleste cykelryttere kan køre ned ad bakke med medvind hele vejen til Esbjerg, siger politikommissær Anders Borg fra færdselspolitiet.
Førerne kan se frem til bøder, og i gentagelsestilfælde risikerer de at få knallerten konfiskeret.
– Ud over de konkrete sager fik vi en god snak med mange unge om trafikkultur og regler. Vi håber, indsatsen kan dæmpe kørslen med hurtige knallerter i Ribe, siger politikommissær Claus Løbner fra lokalpolitiet i Ribe.
Politiet minder samtidig om, at knallerter er beregnet til bykørsel, og at for høj hastighed øger risikoen for alvorlige ulykker.