Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner efter et tilfælde af seriehærværk i det indre Esbjerg.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner efter et tilfælde af seriehærværk i det indre Esbjerg.
Mindst 10 biler fik ødelagt sidespejle i Esbjerg natten til langfredag – nu beder politiet om hjælp fra vidner.
Ifølge politiet er der blevet ødelagt sidespejle på omkring 10 parkerede biler på en p-plads ved Borgmesterhaven over for rådhuset, Rolfsgade 50, samt i Svendsgade.
Hærværket er sket i tidsrummet fra skærtorsdag aften klokken 20.00 til langfredag morgen klokken 08.00.
Politiet opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt i området, eller som ligger inde med overvågning fra området, til at henvende sig.
Oplysninger kan gives på telefon 114.

































