MOBILVERSION

6. september 2025

Sidste chance for parcelhus i Guldager – og nye storparceller i Sønderris sat til salg

Esbjerg vokser: Parcelhusgrunde i Guldager næsten udsolgt - og tre nye storparceller sat til salg i Sønderris. Fremtidens seniorboliger på vej.

Esbjerg vokser: Parcelhusgrunde i Guldager næsten udsolgt - og tre nye storparceller sat til salg i Sønderris. Fremtidens seniorboliger på vej.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg vokser: Parcelhusgrunde i Guldager næsten udsolgt – og tre nye storparceller sat til salg i Sønderris. Fremtidens seniorboliger på vej.

Der er fortsat godt gang i salget af byggegrunde i Esbjergs populære bydele Guldager og Sønderris.

På Stinne Danielsens Vej nord for Guldagervej er 8 ud af 20 grunde allerede solgt, 4 reserveret – og blot 8 ledige tilbage.

Samtidig er den sidste udstykning i Sønderris nu sat i gang. Området, der har fået navnet Nordstjernen, ligger mellem Tarphagevej og Sønderrisvej og er tiltænkt seniorbeboelse med fokus på fællesskab.

Tre storparceller i Nordstjernen

I første omgang er tre storparceller i områdets sydvestlige hjørne sat til salg. De varierer i størrelse fra ca. 12.969 til 16.357 kvadratmeter og koster mellem 6,47 og 8,18 millioner kroner.

– Der er sendt materiale omhandlende de tre storparceller i Nordstjernen til flere potentielle investorer, fortæller specialist Lone Brink Bech fra Esbjerg Kommunes afdeling Arealudvikling.

Oversigt med byggegrunde. Illustration.
Oversigt med byggegrunde. Illustration.

Hun understreger, at fristen for at byde udløber 24. september kl. 12, men tilføjer:

– Så vil storparcellerne stå almindeligt til salg efterfølgende, hvis der ikke kommer bud inden da.

Fokus på fællesskab

Storparcellerne i Nordstjernen giver mulighed for at opføre tæt-lave boliger og etageboliger i to plan, såsom rækkehuse og dobbelthuse, samt fælleshuse for beboerne.

Der stilles desuden krav om fælles udendørs opholdsarealer, ligesom bebyggelsen skal have et ensartet og harmonisk arkitektonisk udtryk.

Sønderrisvej, hvor der er bygget talrige parcelhuse på venstre side af vejen. Foto: Johnny Tauman.
Sønderrisvej, hvor der er bygget talrige parcelhuse på venstre side af vejen. Foto: Johnny Tauman.

Materialevalget skal være af en kvalitet, der holder i mange år og kan vedligeholdes, så området fremstår roligt og indbydende.

Nordstjernen er i vid udstrækning omkranset af et opvokset læbælte, og i den sydøstlige del etableres et regnvandsbassin, der både skal håndtere vand og fungere rekreativt for beboerne.

Forlaget Læselyst

Fortsat interesse i Guldager

Mens Sønderris er klar til en ny etape, er der stadig bevægelse i Guldager, hvor en af storparcellerne på Stinne Danielsens Vej flere gange har været reserveret.

– Lige nu er den også reserveret, og der er seriøse undersøgelser i gang i forhold til det ønskede projekt, fortæller Lone Brink Bech.

Ledige grunde i Guldager og Sønderris. Illustration.
Ledige grunde i Guldager og Sønderris. Illustration.
Kloakeringsarbejdet er i gang i Nordstjernen. Foto: Johnny Tauman.
Kloakeringsarbejdet er i gang i Nordstjernen. Foto: Johnny Tauman.
Forlaget Læselyst
Del artiklen