MOBILVERSION

19. marts 2026

Snart samles de ét sted: Nyt byggeri kan ændre hverdagen for FGU-elever

FGU Vest rejser nyt værksted i Esbjerg til industri og byg. Samler elever ét sted og styrker både fællesskab, læring og fremtidige muligheder.

FGU Vest rejser nyt værksted i Esbjerg til industri og byg. Samler elever ét sted og styrker både fællesskab, læring og fremtidige muligheder.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Fredag den 20. marts markerer FGU Vest i Esbjerg en vigtig milepæl med rejsegilde på skolens nye værksted.

Med byggeriet tager skolen et stort skridt mod endnu bedre rammer for eleverne – med plads til både faglighed, fællesskab og praksisnær læring.

For det er netop kernen i FGU: Her får eleverne tingene i hænderne, og undervisningen foregår ikke kun ved tavlen. Eleverne arbejder praktisk, afprøver deres evner og bliver klogere på deres retning i livet – hvad enten det er på værkstederne, i kommunikation og medier eller inden for omsorg og sundhed.

Det nye værksted bliver base for elever på industri samt byg, bolig og anlæg. Med mere end 700 kvadratmeter får de adgang til moderne og funktionelle faciliteter samt to rummelige undervisningslokaler.

Sommerliv 2026
Fredag den 20. marts indbyder FGU Vest til rejsegilde. Pressefoto.
Fredag den 20. marts indbyder FGU Vest til rejsegilde. Pressefoto.

Samtidig betyder byggeriet, at eleverne samles på én matrikel. I dag er BBA- og industrielever placeret på en anden adresse, men fremover vil alle være samlet ét sted. Det skaber bedre sammenhæng i hverdagen, styrker fællesskabet og giver tættere kontakt på tværs af uddannelsesretninger.

– Med det nye værksted investerer vi i elevernes faglige udvikling og i et læringsmiljø, der afspejler den virkelighed, de skal ud i. At vi samtidig samler eleverne på én matrikel, styrker både fællesskabet og mulighederne for samarbejde på tværs. Det er et vigtigt skridt mod at give vores elever de bedste forudsætninger for at lykkes i fremtiden, siger Charlotte Tipsmark, direktør for FGU Vest.

FGU Vest ligger på Spangsbjerg Møllevej 68 i Esbjerg og har også afdelinger i Varde og Ribe.

Sommerliv 2026
Del artiklen