Fredag fejrer kollegaerne i Arkil en mand, der gennem fire årtier har holdt sig til jorden og opgaven – med gummiged, godt humør og gåture i naturen.
Når Viggo Kristensen sætter sig i gummigeden og triller frem til endnu et læs fjernvarmerør, sker det med den ro og sikkerhed, som kun mange års erfaring kan give.
I år runder han 40 år som specialarbejder – en rejse, der begyndte i 1985 og har ført ham fra telefonkabler til drikkevand og siden fjernvarme.
– Tiden er jo bare gået. Den ene dag har taget den anden, siger han med et beskedent vestjysk skuldertræk.
Viggo begyndte på jernbanen i Esbjerg og blev hurtigt en del af kabelholdet, dengang hvor arbejdet var præget af fysisk slid. Kantsten blev sat med håndkraft, og 80-kilos fortovsfliser blev båret uden hjælpemidler.
– Det var mere fysisk dengang, fortæller han og bemærker med et smil, hvordan flisesugeren i dag aflaster ryggen.
– Den sætter vi på geden, så vi ikke skal løfte fortovsfliser med håndkraft. Men det er jo mange år siden, den kom frem, siger han.
Trods tekniske fremskridt er hans tilgang forblevet uændret: løse opgaven og komme godt hjem.
Naturen som fristed
Det er netop følelsen af frihed, både i arbejdet og fritiden, der har båret ham gennem årene. Når arbejdsdagen er forbi, finder han roen i de åbne vidder omkring Varde – ofte til fods med kikkert om halsen.
– Jeg kan ikke bare sidde hjemme, siger han.
Viggo vandrer gerne ti-tolv kilometer ad gangen, nogle gange med sin bror, men oftest alene med naturens lyde og fuglenes selskab.
Stressen har han indimellem kunnet fornemme i horisonten, men aldrig så meget, at den fik overtaget. På hjemadressen venter natur- og historiebøger, dokumentarer og dagens avis.
Et stille liv med stærke spor
Viggo lever alene, har ingen børn, men et tæt forhold til sine fire søskende og deltager ofte i Ældresagens udflugter. Han er kendt som stabil og venlig blandt kollegaerne – en, man altid kan regne med.
Store milepæle nævner han ikke, når han ser tilbage på sin tid i Arkil, men stoltheden over at kunne holde til arbejdet i så mange år er tydelig.
– Det gør mig tilfreds, at jeg har kunnet holde til det i så mange år. Der er jo ikke så mange tilbage fra dengang, jeg startede, siger han.
Spørgsmålet om pension er endnu åbent. Han kan gå næste sommer, men så længe helbredet holder, fortsætter han gerne lidt endnu.
– Det gør stadig en forskel at møde kollegaerne og se dagens arbejde tage form, lyder det fra Viggo Christensen, der kommer fra Varde.
Fredag markeres jubilæet på afdelingskontoret hos Arkil i Esbjerg – naturligvis med smørrebrød. Ikke som et punktum, men som en hyldest til en mand, der i 40 år har trukket stille spor under åben himmel.
