EfB fylder 100 år den 23. juli i år. Det fejrer vi her på EsbjergLiv.dk, hvor vi igennem 10 spændende kapitler fortæller historien om det lokale fodboldflagskib. Her får du første kapitel, som omhandler årene fra 1924-1932.
Historien tager officielt sit udgangspunkt d. 23. juli 1924, hvor de to største esbjergensiske klubber, E.B. 98 og Esbjerg Amatør Klub (EAK) fusionerede og dannede EfB. Det var ikke nogen nem beslutning.
Fodboldspillet begyndte at vinde frem herhjemme i organiseret form nogenlunde samtidigt som i resten af Europa, hvor mange klubber er stiftet omkring 1900 med briterne som de første. Arsenal i 1886, Liverpool i 1892, Milan og Barcelona i 1899, Real Madrid i 1902, etc. DBU er stiftet i 1889, og Danmarks ældste klub, FCK’s ene moderklub KB, er stiftet i april 1876.
Boldklubben af 1898 må betegnes som Esbjergs første fodboldklub. Her skal man huske på, at Esbjerg på dette tidspunkt er en meget ung og forholdsvis lille by, der først i 1899 blev købstad. Ret beset opstod byen jo først med havnen og jernbanen i 1868.
I vejviseren fra 1894-95 nævnes Boldklubben Frem, men der er ellers ikke efterladt noget spor af denne klub. Der blev senere dannet en fodboldklub af samme navn, men det er ikke den samme. I 1902 nævnes en boldklub, Olympia, i forbindelse med et stævne.
Boldklubben af 1898 begyndte ganske vist med kricket og langbold og af og til lidt fodbold; klubben havde heller ingen formålsparagraf, og der blev også spillet tennis i klubben.
I efteråret 1900 besluttes det at begynde fodboldtræning, og i maj 1901 blev den første fodboldkamp i Esbjerg spillet.
E.B. 98 fik dermed som den første klub, i 1900, fodbold på programmet i Esbjerg. Starten var en noget rodet affære, hvor man flere gange ikke var i stand til at stille med fuldt hold, og derfor led store og ydmygende nederlag til klubber i oplandet. I 1908 fik klubben sit første klubhus, og medlemstallet begyndte hastigt at stige.
Konkurrence fører til sammenlægning
I 1911 fik E.B. 98 imidlertid et nyt problem. Det var nemlig dette år, at Esbjerg Amatør Klub blev stiftet, og det blev dermed endnu sværere at stille et stærkt hold. De to klubber begyndte at modarbejde hinanden ved blandt andet at “fiske” spillere. Det førte til, at ingen af de to klubber klarede sig videre godt, hvilket oplandets klubber, især Vejen, igen kunne lukrere på.
I 1923 var man blevet så trætte af alle problemerne og de ringe resultater, at man på opfordring fra E.B.’eren, målmand Ole Gahrn, besluttede sig for at diskutere mulighederne for en sammenlægning. Tanken om at få ét succesrigt esbjergensisk hold overvandt de mange modsætninger, der var blevet opbygget i de foregående år, og den 23. juli 1924 lykkedes det at samle de to klubber i en ny klub: Esbjerg forenede Boldklubber.
Protokollen for generalforsamlingen er heldigvis blevet gemt, og heraf fremgår det, at man har haft en afstemning om den nye klubs navn. Den ni mands store bestyrelse stemte om navnet til den nye klub i Esbjerg: 4 for Esbjerg forenede Boldklubber, 2 for Boldklubben af 1924, 2 for Velo og 1 for Thor.
Den nye klub var drevet af de ambitioner, der havde ført moderklubberne sammen, og allerede den følgende dag gav det nye hold et fingerpeg om, hvilken lysende fremtid klubben skulle gå i møde. Den 24. juli blev Kolding IF således sendt hjem med en sæk på hele 7-0.
De første finaler
Økonomien var dårlig, og klubben havde elendige baneforhold, men nu havde byen endelig et hold, der kunne spille godt fodbold. Allerede i 1926 vandt holdet sit første jyske mesterskab, og samme år nåede man frem til den jyske pokalfinale, som dog blev tabt. I 1927 og -’28 nåede holdet ligeledes frem til den jyske pokalfinale, desværre med samme kedelige resultat til følge. 1928 var i det hele taget et kedeligt år i den forstand, at man også måtte tage til takke med sølv i kampen om det jyske mesterskab, der blev vundet af AaB.
I 1929 blev de problematiske baneforhold endelig løst ved indvielsen af det nye stadion (det nuværende atletikstadion), og der var nu basis for endnu større triumfer. De første af slagsen skulle allerede komme i 1931. Igen var EfB i finalen om det jyske mesterskab, og over to kampe besejrede AGF. Træneren for EfB var den navnkundige Sophus “Krølben” Nielsen, der fortsat huskes for som spiller at have scoret 10 mål i én landskamp – mod Frankrig i 1908.
Endnu mere afgørende var det dog, at EfB dette år leverede så gode resultater, at holdet kvalificerede sig til at rykke op i den landsdækkende 1. Division. Den afgørende kamp stod imod Helsingør, som vindere af henholdsvis oprykningsrække øst og vest. Nordsjællenderne blev knust i to kampe. I den første kamp sejrede Esbjerg 3-0 i Helsingør, så det var lidt af en formsag, da de den 5. juni 1932 vandt 5-1 i Esbjerg Idrætspark foran 2.000 tilskuere. Dermed rykkede EfB op i Mesterskabsserien.
Holdopstilling, EfB:
Carl Christensen – Carl Gravesen – Olaf Brochhoff – Svend Andersen – Emil Møller – Arthur Rasmussen.
Arthur Nielsen – Svend Frikke – Svend Hansen – Victor Hansen – Holger Schlosser.
EfB var endeligt at finde i den bedste danske, landsdækkende række!
Men snart skulle opturen få en ende, og de mørke skyer atter samle sig over fodbolden i Esbjerg. Læs med, når vi snart bringer andet kapitel af EfB’s 100 år lange historie og dykker ned i de krigshærgede år fra 1933-1949.
Teksten er skrevet og redigeret af Tage Elkjær, Erik Hilmar Kragh og Fjodor Pedersen.
Kilder: EfB-retro.dk, EfBhistorik.dk, Esbjerg Byhistoriske Arkiv og Verner Bruhn: Idræt i Esbjerg, 2005.
