MOBILVERSION

1. august 2025

To mænd varetægtsfængslet i Esbjerg i større sag om indbrud på skoler og institutioner

To rumænske mænd på 25 og 43 år blev fredag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg. De er sigtet i en omfattende sag om indbrud på skoler og institutioner flere steder i Jylland.

To rumænske mænd på 25 og 43 år blev fredag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg. De er sigtet i en omfattende sag om indbrud på skoler og institutioner flere steder i Jylland.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

To rumænske mænd på 25 og 43 år blev fredag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg. De er sigtet i en omfattende sag om indbrud på skoler og institutioner flere steder i Jylland.

Anholdelsen fandt sted torsdag aften i Billund, hvor Sydøstjyllands Politi slog til. Fredag blev mændene fremstillet i grundlovsforhør i Esbjerg, og sigtelsen omfatter indtil videre ni tilfælde af indbrud, begået i juli måned.

Ifølge politiet er der især stjålet computere, tablets og mobiltelefoner, og værdien af det stjålne anslås til flere hundrede tusinde kroner. Indbruddene er begået i områder dækket af Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi.

Efterforskningen er koordineret af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) med base i Padborg. Herfra har man arbejdet tæt sammen med Områdecenter Nordvest og de berørte politikredse for at afdække omfanget af sagen og identificere de mistænkte.

– Det er lykkedes at få de to sigtede anholdt og varetægtsfængslet i kraft af godt samarbejde og intensiv efterforskning på tværs i politiet. Der er allerede nu tale om et større sagskompleks, og den videre efterforskning skal afdække, om vi kan knytte de to gerningsmænd til endnu flere indbrud, udtaler politiinspektør Carsten Spliid fra UKA Vest.

De to mænd nægter sig skyldige, men har ikke kæret varetægtsfængslingen.

UKA Vest er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, der arbejder målrettet med grænseoverskridende kriminalitet. Enheden analyserer og efterforsker blandt andet omrejsende kriminelle grupper og samarbejder tæt med både danske og tyske myndigheder.

Del artiklen