MOBILVERSION

12. juni 2025

Uber er tilbage – og også i Esbjerg

App-tjenesten Uber har opkøbt Dantaxi og dermed en stor bid af det danske taxamarked - således også i Esbjerg, hvor de lokker med rabat.

App-tjenesten Uber har opkøbt Dantaxi og dermed en stor bid af det danske taxamarked - således også i Esbjerg, hvor de lokker med rabat.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

App-tjenesten Uber har opkøbt Dantaxi og dermed en stor bid af det danske taxamarked – således også i Esbjerg, hvor de lokker med rabat.

Den omdiskuterede kørselstjeneste Uber gør nu sit comeback på det danske taxamarked – og denne gang også i Esbjerg. Det sker i kølvandet på Ubers opkøb af Dantaxi, et af landets største taxaselskaber.

Opkøbet betyder, at Uber-appen nu også kan bruges til at bestille taxature i Esbjerg og en række andre danske byer. Brugere får adgang til appens funktioner, herunder fast pris på forhånd, live-opdateret kort og mulighed for at dele turen med pårørende.

– Vi kombinerer global teknologi med lokal erfaring, udtaler Maurits Schönfeld, chef for Uber i Nordeuropa, i en pressemeddelelse.

Uber forsøgte sig første gang på det danske marked fra 2014 til 2017, men trak sig efter indførelsen af en ny taxilov, der gjorde deres daværende forretningsmodel ulovlig. Nu er selskabet tilbage – via opkøbet af Dantaxi, som tidligere var ejet af kapitalfonden Triton.

Med appen kan man bestille en traditionel taxatur via mobilen. Brugeren ser prisen på forhånd, modtager oplysninger om bil og chauffør og har adgang til en nødknap, hvis noget går galt.

I anledning af lanceringen i nye områder, tilbyder Uber 80 procent rabat – op til 200 kroner – på de to første ture. Tilbuddet aktiveres ved at indtaste kampagnekoden JUTLANDFUNEN i appen og gælder i en begrænset periode. De præcise vilkår findes i appen.

Uber opererer i dag i mere end 70 lande og forsøger med det nye setup at kombinere moderne teknologi med lokal forankring – denne gang med godkendte taxachauffører bag rattet.

Sommerliv 2026
Forlaget Læselyst
Del artiklen