MOBILVERSION
Udfasning af oliefyr: Store forskelle mellem kommunerne – Esbjerg ligger midt i feltet
En ny analyse viser store forskelle i udfasningen af oliefyr. Esbjerg ligger midt i feltet, mens huskøbere opfordres til at være ekstra opmærksomme på olietanke.
En ny analyse viser store forskelle i udfasningen af oliefyr. Esbjerg ligger midt i feltet, mens huskøbere opfordres til at være ekstra opmærksomme på olietanke.
En ny analyse viser store forskelle i udfasningen af oliefyr. Esbjerg ligger midt i feltet, mens huskøbere opfordres til at være ekstra opmærksomme på olietanke.
Regeringens mål er klart: Oliefyr skal være udfaset senest i 2030. Men mens nogle kommuner næsten allerede er i mål, har andre en markant længere vej foran sig.
En ny analyse fra TestaViva – baseret på tal fra Danmarks Statistik – viser, hvor stor andelen af oliefyr er rundt i landets kommuner.
Tallene afslører store geografiske forskelle. I Københavns Kommune har blot 0,53 procent af parcel- og stuehuse oliebaseret opvarmning tilbage, mens Læsø ligger helt i bund med en andel på 27 procent.
Ifølge TestaViva er udviklingen generelt positiv, men der er fortsat mange områder, hvor oliefyr fylder en væsentlig del af boligbestanden. Det kan få betydning for både boligejere og boligkøbere de kommende år.
Købere bør være særligt opmærksomme på olietanken
Når et hus opvarmes med olie, er det ofte ikke selve fyret, men olietanken, der kan blive den dyreste overraskelse, påpeger TestaVivas køberrådgiver Mathilde Kristensen.
– Vi gør især opmærksom på olietankens alder, materiale, registrering og servicering. En gammel eller fejlbehæftet tank kan føre til oliespild – og store erstatningskrav, som typisk lander hos ejeren, siger hun.
Derudover anbefaler hun, at købere forholder sig til fremtidige udgifter:
– Den politiske retning er tydelig: Oliefyrene forsvinder. Som køber bør man undersøge mulighederne for fjernvarme eller varmepumpe og få et realistisk billede af, hvad en omstilling vil koste.
Så langt er kommunerne nået
Analysen viser både den aktuelle andel af oliefyr og, hvor stor reduktionen har været siden 2020. Her topper Frederiksberg med et fald på 87 procent, mens flere jyske kommuner ligger noget lavere.
Hvor står Esbjerg Kommune?
- Andel huse med oliefyr: 4,43 %
- Fald siden 2020: 38,70 %
- Esbjerg ligger dermed midt i landsgennemsnittet – foran mange landområder, men et stykke efter de mest fremskredne kommuner.
Det skal du tjekke, hvis huset har oliefyr
• Olietankens alder og materiale
• Om tanken er registreret korrekt
• Seneste service og inspektion
• Muligheder for tilslutning til fjernvarme
• Pris på alternativ varmeløsning (oftest varmepumpe)






















