MOBILVERSION

14. november 2025

Wow – rundkørsel blev færdig en måned før tid

This is a custom heading element.

This is a custom heading element.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Godt nyt til trafikanter, der allerede nu kan se en ende på månedlange omkørsler og kødannelser.

Der er meget vejarbejde, omkørsler og afspærringer for tiden i og omkring Esbjerg. Og det er ikke altid, man midt i trafikstressen husker, at det ikke er til for at irritere folk.

Alligevel kan det naturligvis være træls – for nu at sige det på jysk.

Men omvendt må vi også huske at glæde os, når de gode vejarbejdsfolk har gjort deres arbejde langt hurtigere, end planlagt. Sådan er det fx med anlæggelsen af en ny rundkørsel, der først skulle have været færdig midt i december, men allerede i onsdags åbnede.

Der er tale om krydset Hjertingvej/Vestkystvejen, hvor der nu er anlagt en ny rundkørsel, der skal forbedre trafiksikkerheden.

Her har entreprenørfirmaet Arkil siden begyndelsen af september arbejdet på at omdanne krydset til en moderne rundkørsel, der skal gøre området mere sikkert for både bilister og cyklister.

Vestkystvejen åbnede igen onsdag den 12. november. Illustration: Esbjerg Kommune.
Vestkystvejen åbnede igen onsdag den 12. november. Illustration: Esbjerg Kommune.

EsbjergLiv var forbi anlægsområdet senest midt i oktober, hvor der allerede blev arbejdet med asfaltbelægningen.

Hele projektet er altså nu afsluttet og omkørslerne gennem Kokspang fortid.

Del artiklen