MOBILVERSION

21. april 2026

150 elever samles i Ribe: Klar til sang, energi og guitarsolo

Fællessang, koreografi og liveband: 150 skoleelever indtager Ribelund til en dag fyldt med rytmisk musik og oplevelser.

Fællessang, koreografi og liveband: 150 skoleelever indtager Ribelund til en dag fyldt med rytmisk musik og oplevelser.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Der bliver både hænder i vejret og smil på læben, når 150 skoleelever torsdag samles i Ribe til en stor rytmisk kordag.

Elever fra 4. klasser på Gredstedbro Skole, Vadehavsskolen, Ansgarskolen og Vittenbergskolen mødes i Ribelunds festsal til en dag med fællessang, musik og bevægelse – arrangeret af Esbjerg Kulturskole.

Kulmination på ugers arbejde

Kordagen er ikke opstået fra den ene dag til den anden.

I ugerne op til har eleverne arbejdet med sangene i deres musikundervisning, så de er klar til at give den gas, når de mødes.

– Vi glæder os til at opleve elevernes begejstring, når bandet spiller til, og jeg håber, at en fed guitarsolo vil få overbevist selv den mest kritiske korsanger, siger korleder Maja Morthorst.

Musik, bevægelse og fællesskab

På selve dagen skal eleverne ikke kun synge.

De skal også prøve kræfter med koreografi, direktion og flerstemmighed – inden det hele kulminerer i en fælles optræden med et professionelt band.

Repertoiret spænder bredt, og publikum kan blandt andet glæde sig til sange fra Nephew og Tøsedrengene.

Åben koncert for alle

Arrangementet har fokus på at styrke fællessangen og give eleverne en stærk musikoplevelse – men også på at dele den med andre.

Derfor er koncerten åben for alle, og dørene står åbne for publikum kl. 12.30 i Ribelunds festsal.

Forlaget Læselyst
Del artiklen