MOBILVERSION
Grafik og hverdagsliv i samklang: Norsk-danske Malakias udstiller i Esbjerg
Vinbaren i Esbjerg lægger i disse uger vægge til 16 grafiske værker af Malakias Liebmann – en billedkunstner med dansk afsæt og norsk base, som har valgt at tilbringe sommeren i Esbjerg og på Fanø.
Vinbaren i Esbjerg lægger i disse uger vægge til 16 grafiske værker af Malakias Liebmann – en billedkunstner med dansk afsæt og norsk base, som har valgt at tilbringe sommeren i Esbjerg og på Fanø.
Vinbaren i Esbjerg lægger i disse uger vægge til 16 grafiske værker af Malakias Liebmann – en billedkunstner med dansk afsæt og norsk base, som har valgt at tilbringe sommeren i Esbjerg og på Fanø.
Her bor han hos familie og arbejder i baren på Fanø Bryghus, samtidig med at han videreudvikler sin kunstneriske praksis og deler den med det sydvestjyske publikum.
Malakias er født i Odense i 1994, men har siden etableret sig som en markant stemme i det norske kunstmiljø med base i Fredrikstad. Han er kendt for sine træsnit, linosnit og silketryk – og ofte krydser hans kunstneriske udtryk spor med hans arbejde som ølbrygger.
Faktisk kan nogle af hans værker ses som direkte inspiration til brygprojekterne.
Udstillingen i Esbjerg viser værker fra serien Hverdagen, der – som navnet antyder – kredser om det nære, det stille og det ofte oversete. Her er ingen episke fortællinger, men derimod skarpt komponerede linoleumstryk med afsæt i morgenrutiner, arbejdspladsens rytme og de små tanker, der dukker op i stilheden.
– Jeg arbejder som grafiker og trykker linoleumstryk. Hverdagen er interessant for mig, fordi det er dér, livet foregår. De store begivenheder sker sjældent – og dem vil jeg gerne opleve uden at have kunstnerbrillerne på, fortæller Malakias og uddyber:

– Hverdagen er nemlig tiden som man ofte ikke sætter pris på og giver værdi og nærhed, men som jeg gerne vil hædre og nyde. Livet går hurtigt, og jeg glemmer personligt ofte, hvad jeg selv laver, når jeg bare udfører dagligdagsrutiner, siger Malakias Liebmann.
Hans uddannelsesmæssige baggrund tæller både en bachelor og en kandidat i visuel kunst fra Kunstakademiet i Trondheim (NTNU), og han er repræsenteret af flere nordiske gallerier og institutioner, herunder Galleri Nylund Larsen og K-u-k (Kjøpmannsgata Ung Kunst).
Han har udstillet solo og i grupper på bl.a. TEKS – Trondheim Electronic Arts Centre – og deltaget i biennaler og andre kuraterede sammenhænge.
Ved siden af sin egen praksis arbejder han aktivt for at styrke billedkunstneres vilkår i hjembyen Fredrikstad. Blandt andet har han lanceret initiativet Suppeaksjen, som skal rejse midler til at genstarte Fredrikstads grafikbiennale i 2030 og samtidig tilbyde kurser og fællesskaber for unge kunstnere i området.
Udstillingen på Vinbaren kan ses til og med søndag den 10. august og giver et sjældent kig ind i en grafisk kunstners blik på livet, når det ikke larmer.

































