MOBILVERSION

22. oktober 2025

Stjernespækket Tinka-julemusical vender tilbage

Efter sidste års store succes vender musicalversionen af Tinkas Juleeventyr tilbage – og denne gang med både nye og velkendte ansigter på scenen.

Efter sidste års store succes vender musicalversionen af Tinkas Juleeventyr tilbage – og denne gang med både nye og velkendte ansigter på scenen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter sidste års store succes vender musicalversionen af Tinkas Juleeventyr tilbage – og denne gang med både nye og velkendte ansigter på scenen.

Forestillingen får premiere i Glassalen i Tivoli i november og besøger derefter Musikhuset Esbjerg fra den 19. til 23. november 2025, hvor den spilles hele seks gange!

Hos Lion Musicals, der sammen med Live Nation står bag produktionen, er forventningerne høje.

– Vi glæder os meget til at genskabe den magiske teateroplevelse, som vækkede stor begejstring hos både publikum og anmeldere sidste år. Det er fantastisk, at flere af de medvirkende vender tilbage – og at vi samtidig får nye kræfter med på scenen, udtaler Executive Producer Thomas Langkjær.

Kendte navne på scenen

I titelrollen som Tinka ses igen Trine Marie Wisborg, der sidste år høstede stor ros for sin præstation. Rollen som Lasse spilles af Salomon Stampe, kendt fra blandt andet Klassen, Kærlighed for voksne og rollen som unge Rasmus Seebach i filmen Under stjernerne på himlen.

Den stjernespækkede forestilling føres an af Trine Marie Wisborg i rollen som Tinka. Foto: Live Nation/Morten Rygaard.
Den stjernespækkede forestilling føres an af Trine Marie Wisborg i rollen som Tinka. Foto: Live Nation/Morten Rygaard.

Nastja Arcel indtager rollen som farmoren Maja, mens Szhirley vender tilbage som Tinkas omsorgsfulde plejemor Nille. Martin Bo Lindsten, som mange vil kende fra både The Rain og Den som dræber – fanget af mørket, spiller igen Lasses far Mikkel.

På rollelisten finder man også Jens Andersen som nissernes konge Gobbe og nissen Storm, René Wormark som Fileas samt Paw Henriksen og Maria Corydon som nisserne Bjergi og Ingi.

Julestemning og magi

Historien om nissepigen Tinka tog Danmark med storm, da den første julekalender rullede over skærmen i 2017. Med et samlet seertal på over tre millioner danskere har Tinkas Juleeventyr for længst cementeret sin plads som en moderne juleklassiker.

Sommerliv 2026

Musicalen er instrueret af Frede Gulbrandsen, mens Burhan G og Sarah West står bag musikken og sangteksterne – heriblandt titelnummeret, som mange stadig forbinder med julestemning og trylleri.

Forestillingen i Musikhuset Esbjerg bliver en af turnéens første stop, inden ensemblet fortsætter til Holstebro, Aarhus, Aalborg, Odense og tilbage til København.

🎟️ Fakta

Spillested: Musikhuset Esbjerg
Dato: 19.–23. november 2025
Billetbestilling: www.mhe.dk

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen