MOBILVERSION

5. november 2025

Ny motionsform i Esbjerg: Nu kan du gå til filosofi

Esbjerg Kommunes Biblioteker lancerer et nyt “træningsforløb” – for hjernen. Første pas er torsdag den 13. november på Hovedbiblioteket med filosof Jakob Lovas som træner.

Esbjerg Kommunes Biblioteker lancerer et nyt “træningsforløb” – for hjernen. Første pas er torsdag den 13. november på Hovedbiblioteket med filosof Jakob Lovas som træner.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg Kommunes Biblioteker lancerer et nyt “træningsforløb” – for hjernen. Første pas er torsdag den 13. november på Hovedbiblioteket med filosof Jakob Lovas som træner.

De fleste ved, hvad det vil sige at gå til fodbold eller håndbold – men hvad med at gå til filosofi?

Det er præcis, hvad Esbjerg Kommunes Biblioteker nu inviterer til: en ny form for mental træning, hvor nysgerrige esbjergensere kan give tankerne sved på panden.

Første “træningspas” finder sted torsdag den 13. november kl. 19.00Hovedbiblioteket, hvor filosof Jakob Lovas stiller spørgsmålet: Hvorfor har vi egentlig demokrati – og hvad betyder det?

Midt i valgplakater og debatprogrammer tager arrangementet deltagerne med på en tankerejse fra det antikke Grækenland til nutidens Danmark, og stiller skarpt på, hvorfor folkestyret både er et genialt – og skrøbeligt – eksperiment. Få dage før kommunal- og regionsrådsvalget.

– Det bliver en aften, der ændrer dit syn på demokrati. Du kommer aldrig til at se på demokratiet på samme måde igen, lover Jakob Lovas, der til daglig arbejder med at bringe filosofi ud af de akademiske cirkler og ind i hverdagen.

Efter foredraget fortsætter aftenen som en åben samtalesalon, hvor deltagerne kan diskutere demokratiets tilstand – både herhjemme og globalt.

– Det handler ikke kun om at høre efter, men om at tænke med. Vi skal sammen undersøge, om folkestyret er under pres – og hvad vi som borgere kan gøre ved det, siger Jakob Lovas.

Arrangementet er samtidig første del af et nyt koncept, “Gå til filosofi”, som består af i alt fem aftener i løbet af vinteren og foråret.

De kommende emner tæller blandt andet Nye intelligenser, Radikal tillid, Arbejdets filosofi og Grøn utopi.

En billet koster 100 kr. (50 kr. for studerende), og biblioteket byder på en kop kaffe eller te til samtalerne.

Gå til filosofi – programmet:

13. november 2025: Demokratiets idé

Sommerliv 2026

15. januar 2026: Nye intelligenser

19. februar 2026: Radikal tillid

19. marts 2026: Arbejdets filosofi

23. april 2026: Grøn utopi


👉 Læs mere og tilmeld dig via Esbjerg Bibliotekernes hjemmeside: esbjergbibliotek.dk/gaa-til-filosofi

Voxeværket Esbjerg
Del artiklen