MOBILVERSION
Billetsalget åbner snart: Folk & Fæstival vender tilbage for 14. gang
Esbjerg bliver igen fyldt med musik fra hele verden, når Folk & Fæstival vender tilbage. Billetsalget åbner i næste uge.
Esbjerg bliver igen fyldt med musik fra hele verden, når Folk & Fæstival vender tilbage. Billetsalget åbner i næste uge.
Kulturpolitikken fylder alt for lidt i den verserende valgkamp, synes festivalleder Casper Mikkelsen, der står bag Folk & Fæstival. Derfor byder han sig nu til med en række valgplakater, der – om ikke andet – skal henlede opmærksom på noget helt andet:
Esbjerg kan nemlig allerede nu begynde at glæde sig til endnu en omgang musikalsk opdagelsesrejse, afslører han.
Og han agter at holde sine løfter, når han nu melder ud, at Når Folk & Fæstival vender tilbage for 14. gang fra 4. til 6. februar 2027, hvor bymidten igen bliver fyldt med musik fra hele verden – fordelt på scener over hele byen.
Sikkert er det også, at billetsalget åbner den 24. marts kl. 10.00. På valgdagen i øvrigt …
Hele byen som scene
Festivalen breder sig over mere end 18 spillesteder i Esbjerg midtby og byder på omkring 60–70 koncerter over tre dage.
Konceptet er enkelt: Publikum bevæger sig rundt i byen fra koncert til koncert og oplever forskellige genrer, stemninger og kunstnere undervejs.
– Jeg prøver at skabe den festival, jeg selv allerhelst vil besøge – både som publikum og som musiker. En festival, hvor man opdager ny musik og bliver overrasket i hjemlige rammer, siger festivalleder Casper Mikkelsen.
Musik uden grænser
Folk & Fæstival har ikke én fast genre.
I stedet er det en festival for det nysgerrige publikum, hvor musik fra hele verden mødes i Esbjerg – fra folk og roots til eksperimenterende og genreoverskridende lyd.
Ambitionen er at gøre festivalen til et fælles projekt for hele byen.
– Mit håb er, at det bliver hele byens festival – et sted hvor både dedikerede musikelskere og nysgerrige førstegangslyttere føler sig velkomne, siger Casper Mikkelsen.
Byvandring med musik
En af festivalens styrker er netop formatet.
Her er det ikke én scene – men mange.
Publikum sammensætter selv deres oplevelse og kan bevæge sig mellem spillesteder som blandt andre Tobakken og Syddansk Musikkonservatorium samt en række mindre venues i midtbyen.
Det giver en særlig stemning, hvor byen i tre dage forvandles til én stor levende festival.
Fleksible billetter
Der bliver flere muligheder for at opleve festivalen:
🎟️ Partout (3 dage): fra 495 kr.
🎟️ Dagsbillet: fra 250 kr.
🎟️ City Pass (adgang til de fleste scener): fra 250 kr.
🎟️ Enkeltbilletter kan købes ved døren
Klar til billetsalg
Billetsalget åbner tirsdag den 24. marts kl. 10.00.
Festivalen finder sted i uge 5 i 2027 og forventes igen at tiltrække både lokale og besøgende til Esbjerg.





































