MOBILVERSION

1. maj 2026

100 år med sport og fællesskab: Esbjerg Idrætspark inviterer til stor jubilæumsdag

Fra græsbaner i 1926 til moderne idrætsanlæg – nu fejres en af byens vigtigste samlingssteder.

Fra græsbaner i 1926 til moderne idrætsanlæg – nu fejres en af byens vigtigste samlingssteder.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg Idrætspark har gennem generationer dannet rammen om store øjeblikke, lokale helte og fællesskab på tværs af alder og niveau.

Nu runder området en milepæl.

I 2026 er det nemlig 100 år siden, at Esbjerg Idrætspark blev grundlagt – og det bliver markeret med en stor jubilæumsdag for hele byen lørdag den 6. juni.

Her inviteres alle borgere til en dag fyldt med aktiviteter, oplevelser og et tilbageblik på en central del af Esbjergs historie.

Sommerliv 2026

Fra 1926 til i dag

Historien begyndte den 2. februar 1926, hvor det første bestyrelsesmøde blev afholdt. Få måneder senere – den 4. juni – blev Esbjerg Idrætspark officielt registreret.

Siden da har området udviklet sig fra enkle faciliteter til det moderne anlæg, vi kender i dag ved Gl. Vardevej – med stadion, haller og idrætsområder, der året rundt danner ramme om både breddeidræt, elite og store events.

I dag drives området af Sport & Event Park Esbjerg, som fortsat har ambitioner om at samle byen omkring sport og oplevelser.

– Esbjerg Idrætspark er en vigtig del af byens historie og identitet. Gennem 100 år har stedet samlet mennesker om sport, oplevelser og fællesskab, siger direktør Niels Bækgård.

Fest for hele familien

Jubilæumsdagen bliver alt andet end en stille markering.

Programmet byder blandt andet på:

  • Jubilæumsløb i PULS Parken
  • Aktiviteter med lokale foreninger
  • Rundvisninger i området
  • Musik og underholdning
  • Hoppeborge og familieaktiviteter
  • Gratis is til børn og pølser til voksne

Målet er at samle både nuværende brugere, tidligere profiler og alle med en relation til stedet.

Mere end bare fortid

Ifølge arrangørerne handler jubilæet ikke kun om at kigge tilbage.

Sommerliv 2026

Det handler i lige så høj grad om at samle generationer og pege fremad.

– Jubilæet handler ikke kun om fortiden, men også om fremtiden. Vi ønsker at samle generationer og fejre det fællesskab, som har præget stedet gennem 100 år, siger Niels Bækgård.

Fakta: Jubilæumsdag

📍 Gl. Vardevej, Esbjerg
📅 Lørdag den 6. juni 2026
🕙 Kl. 10.00 – 16.00

Del artiklen