Så er der snart Ribe Dyrskue igen - og vil du med til en lavere pris, kan du købe billet med Early Bird-rabat i få dage endnu.
Så er der snart Ribe Dyrskue igen - og vil du med til en lavere pris, kan du købe billet med Early Bird-rabat i få dage endnu.
Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.
Der er kun få dage tilbage, hvis du vil opleve årets Ribe Dyrskue til en markant lavere pris.
Frem til 1. juli kan billetter købes med den såkaldte Early Bird-rabat, som giver en besparelse på hele 33 procent i forhold til normalprisen.
En udflugt til Ribe Dyrskue kræver som regel en grillpølse. Arkivfoto: Johnny Tauman.
Fredag den 31. juli åbner Ribe Dyrskue igen portene til den historiske dyrskueplads, hvor dagen traditionen tro byder på et væld af oplevelser for både store og små.
Omkring 400 dyr
Ifølge Claus Christiansen fra Ribe Dyrskue kan publikum glæde sig til at opleve omkring 400 af områdets flotteste dyr. Blandt dem er store tyre, køer, kalve, heste, føl, får, geder, kaniner og høns.
Derudover bliver pladsen fyldt med erhvervsudstillere, imponerende landbrugsmaskiner, veterantraktorer og lokalpolitikere, som står klar til en snak med de besøgende.
VM i gummistøvlekast
Et af de faste publikumsfavoritter er VM i gummistøvlekast, hvor både deltagere og tilskuere kan se frem til masser af underholdning.
Børnene kan blandt andet gå på jagt efter karameller i den populære korncontainer, heppe på favoritten i grisevæddeløbet eller boltre sig i hoppelandet. Enkelte aktiviteter som hoppeland og ponyridning kræver særskilt betaling, men der er også mange gratis oplevelser i løbet af dagen.
Ribe Dyrskue foregår på den store bynære hovedeng – og byder på meget andet end dyr. Fx gummistøvlekast. Arkivfoto: Johnny Tauman.
Dagen rundes af med de flotteste dyr
Traditionen tro afsluttes dyrskuet med Den Store Ærespræmieparade, hvor dagens bedste dyr samles i ringen og hyldes foran publikum.
Vil man sikre sig rabatten, skal billetten købes senest 1. juli via arrangørens hjemmeside.
Som oftest er der mange flotte hesteracer at se på dyrskuet. Arkivfoto: Johnny Tauman.
Det foreløbigt offentliggjorte program:
Ribe Dyrskue 2026 · Fredag 31. juli
09:00 Skuet åbnes v/ Jysk Landboforenings formand 09:00 Bedømmelsen af heste begynder i store ring og hesteringen Bedømmelsen af får og geder begynder – i fåre- og gederingen Bedømmelsen af kødkvæg begynder i store ring. Efterfulgt af konkurrencen om bedste par. Bedømmelsen af Børnedyrskuet begynder i store ring Bedømmelse af kaniner begynder – i kaninudstillingen 09:30 Bedømmelse af malkekvæg. Først besætningskonkurrence og efterfulgt af enkeltdyr. Afsluttes med konkurrencen om Skuets Superko hos både Jersey og Dansk Holstein – i store ring 10:00 VM i Gummistøvlekast: 1. indledende runde – for enden af den store ring 10.30 Grisevæddeløb – for enden af den store ring 11:45 Udpegning af skuets bedste hingst, hoppe og føl – hesteringen 12:00 Ærespræmiekonkurrencer malkekvæg samt udpegning af de bedste dyr + udlevering af ærespræmiebevis – i den store ring 12:00 Grisevæddeløb – for enden af den store ring 12:30 Ærespræmiekonkurrence kødkvæg og Interbreed-konkurrence – store ring 12:30 VM i Gummistøvlekast: 2. indledende runde – for enden af den store ring 13:00 Ærespræmiekonkurrencer får og geder. Udpegning af bedste dyr + udlevering af ærespræmiebevis – i fåre- og gederingen. 13:00 Præsentation af dyrene fra Børnedyrskuet – i den store ring 13:30 Mønstringskonkurrence for heste juniorer – hesteringen 13:30 Mønstringskonkurrence for heste seniorer – hesteringen 13:30 VM i Gummistøvlekast: Finale – for enden af den store ring 13:45 Rideopvisning – i den store ring 14:00 Mønstringskonkurrence for geder og får – i fåre- og gederingen 14:00 Grisevæddeløb – for enden af den store ring 14:30 Mønstringskonkurrence for kvæg – hesteringen 14:30 Hesteparade: Præsentation af alle racer – i den store ring 14:45 Kaninhop-opvisning – fåre- og gederingen 15:00 Bedste Limousine og Bedste Simmental udpeges – hesteringen 15:15 Ærespræmie-parade, får og geder – i fåre- og gederingen 15:30 Ærespræmie-parade med alle øvrige ærespræmiedyr og uddeling af alle ærespræmier – i den store ring 16:30 Tak for i år
AKTIVITETER FOR BØRN HELE DAGEN: Grisevæddeløb • Korncontainer • Ponyridning