MOBILVERSION

22. september 2024

Åbning af stor international fotoudstilling

Omkring 75 deltagere overværede åbningen af den 41. Internationale Fotoudstilling på Hovedbiblioteket i Esbjerg. Blandt de besøgende var også en af de internationale gæstefotografer, franske Florian Merlet, med familie.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Omkring 75 deltagere overværede åbningen af den 41. Internationale Fotoudstilling på Hovedbiblioteket i Esbjerg. Blandt de besøgende var også en af de internationale gæstefotografer, franske Florian Merlet, med familie.

Lørdag middag var der fernisering på Esbjerg Hovedbibliotek, hvor gæsterne blev budt velkommen af formanden for Esbjerg Fotoklub, Claus Madsen.

Han fortalte om livet i den aktive fotoklub, som netop i år fejrer 50-års jubilæum, og om betydningen af klubbens flagskibsprojekt, den årlige internationale udstilling, som startede for 40 år siden og dermed udgør et unikt indslag i den danske fotoverdens kalender.

Åbningstalen blev holdt af Ib Thordahl, en af den danske fotobranches markante personligheder.

Sommerliv 2026

I sin tale fokuserede han på de kreative aspekter af fotografiet og fremhævede den stigende interesse blandt især unge mennesker for at engagere sig i den klassiske analog-fotografi – med film og mørkekammer.

Det er en måske overraskende udvikling, men er samtidig en parallel til den genfundne interesse for den klassiske grammofonplade.

Derpå fulgte den traditionelle rundgang og arrangementet sluttede med et foredrag af Bodil Nygaard Jensen, foto-koordinator på Kristeligt Dagblad og indehaver af specialboghandlen Fragment, om fotobøger og deres funktion i fotografiets verden.

Du kan opleve udstillingen frem til den 1. november. Se nogle af de udstillede fotos og læs mere om udstillingen i vores foromtale her.

Sommerliv 2026
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen