Få lokale sangskrivere formår som Andreasen at indfange og fortolke tilværelsen, som den leves her i vores flade, vestjyske verdensnavle.

De rammende, ramsaltede beretninger om alt fra spillemani til sminkede lig på natbaren tilbageleveres ofte tilsat en god sjat ironi, selvironi eller måske bare den der typiske vestjyske, ironiske distance, hvor det som lytter er svært ikke at trække lidt på smilebåndet.

Men det aktuelle album, som officielt udkom fredag den 13. marts, byder også på eftertænksomhed, store perspektiver og mere eller mindre spydige kommentarer til verden anno 2026. Alt sammen pakket ind i klassisk, håndspillet folk-rock med blues i ascendanten fremført på tangenter, pedel steel samt Andreasens egen skramlede second hand guitar som de mest fremtrædende ingredienser.

Men kærlighedssange og den slags klichéer er der fortsat få af på repertoiret, skulle vi hilse og sige.

Fredag aften var Esbjergs mest dedikerede Ninna Andreasens-fans samlet til releasekoncert på Tobakken, hvor den 39-årige sangskriver – med rødder i Tjæreborg – præsenterede sangene fra det nye album, der bærer titlen Den her bakke har jeg tænkt mig at dø på.

Med på scenen – og indspilningen – var Vendsyssel-trekløveret Carsten Landors, Peter Parmo Overby og Ole Albrechtsen. Sidstnævnte har også produceret de ti numre på albummet.

Til fredagens release var første del helliget det nye materiale, hvor samtlige skæringer blev fremført for det overkommelige, men forventningsfulde publikum – og de kunne såmænd allerede synge med på et par af dem; titelsangen samt “Middelvej” er i løbet af den senere tid blevet sluppet som singleforløbere.

I andet sæt blev der imidlertid plads til nogle bangere fra bagkataloget, som sangerinden selv formulerede det med lige dele vestjysk ligefremhed og tæft for sproglig finesse – hvilket generelt kan siges at være et kendetegn for Andreasens lyrik.

Søsyge, stædighed og vestjysk poesi

Godt nok er der gennem de senere år blevet udsendt en række singler og ep’er fra Ninna Andreasens sangværksted, men et reelt album er ikke sendt på gaden siden Barske Banaliteter fra 2015 – hvilket til gengæld også var et dobbeltalbum. I 2013 udkom debuten Sminkede lig. Begge produceret af Rasmus Madsen, hvem Ninna Andreasen har fået æren af at varme op for, når Madsen besøger Tobakken til to allerede udsolgte koncerter senere på måneden.

I de mellemliggende år har turnéaktiviteten til gengæld været stor, og de mange kilometer rundt på de danske motor- og landeveje har været med til at opbygge et publikum med de naturlige begrænsninger der nu engang er, når man synger på sit modersmål i et ret lille sprogområde.