Esbjerg fB afholder atter den traditionsrige juletræsfest på Blue Water Arena, og billetsalget til arrangementet mandag d. 25. november er netop åbnet.
Mandag d. 25. november kl. 16.30 afholder Esbjerg fB årets juletræsfest i Carlsberg Lounge på Blue Water Arena for børn og voksne, der er klar til at tage hul på julen sammen med både julemanden og alle førsteholdsspillerne, og det er nu muligt at købe billet til arrangementet.
Der vil i løbet af eftermiddagen være en masse spændende juleaktiviteter for de yngste, ligesom der bliver serveret æbleskiver, småkager, kaffe, te og gløgg.
Julemanden har meldt sin ankomst og uddeler juleoverraskelser til alle børn.
Alle EfB’s førsteholdsspillere vil ligeledes være tilstede og klar til at ønske glædelig jul samt skrive autografer.
Arrangementet slutter kl. 18.00.
Det koster 100 kr. for børn at deltage og 125 for voksne.
Der er et begrænset antal pladser.