MOBILVERSION

3. juni 2026

Beboer forstår intet: De blæser jo lige igennem “afspærringen”

En strækning i Skolegade har fra 14. maj været omdannet til gågadezone, men bilister har svært ved at overholde reglerne. Kommunen kender til adfærdsproblem og vil have politiet på sagen.

En strækning i Skolegade har fra 14. maj været omdannet til gågadezone, men bilister har svært ved at overholde reglerne. Kommunen kender til adfærdsproblem og vil have politiet på sagen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

EsbjergLiv.dk kunne forleden konstatere det ved selvsyn i Kirkegade-enden: I løbet af en halv time var der ikke én bil eller motorcyklist, der overholdt indkørselsforbuddet i den ene ende af den strækning, der fra 14. maj og frem til 20. september ellers skulle være lukket land for motoriserede køretøjer.

I forhold til sidste års forsøg er det da også nyt, at strækningen mellem Kirkegade og Torvet indgår.

Fra beboerens altan i Skolegade er der godt udsyn til den ene ende. Privatfoto.
Fra beboerens altan i Skolegade er der godt udsyn til den Kirkegade-enden. Privatfoto.

Overordnet handler det såkaldte byrumsforsøg om at skabe mere liv og bedre rammer for udeservering på Skolegade-strækningen mellem Kirkegade og Englandsgade, der har en stor koncentration af barer og restauranter.

Men lige nu har det faktisk nærmest den modsatte effekt end den tiltænkte, ifølge nogle af de beboere, der til dagligt bor og færdes i gaden.

- Vi kan konstatere, at flere restauranter nær Kirkegade endnu ikke har benyttet muligheden for at udvide deres udeservering på fortovet. Derfor kan Skolegade i øjeblikket opleves nogenlunde som tidligere – dog med flere træer, betonbænke, blomsterkummer samt ændret skiltning, skriver Esbjerg Kommunes afdeling for Mobilitet til EsbjergLiv.dk. Foto: Fjodor Pedersen.
– Vi kan konstatere, at flere restauranter nær Kirkegade endnu ikke har benyttet muligheden for at udvide deres udeservering på fortovet. Derfor kan Skolegade i øjeblikket opleves nogenlunde som tidligere – dog med flere træer, betonbænke, blomsterkummer samt ændret skiltning, skriver Esbjerg Kommunes afdeling for Mobilitet til EsbjergLiv.dk. Foto: Fjodor Pedersen.

– Busserne er godt nok væk, men så godt som ingen bilister overholder indkørselsforbuddet i zonen, fortæller beboeren, der fra sin altan har en rigtig god observationspost.

– Til gengæld er der blevet stillet store betonbænke op på fortovet, så man faktisk ikke kan passere, hvis man kommer trækkende med sin cykel eller barnevogn. Og når der fortsat er lige så meget trafik på den vejbane, der ellers skulle være gågadezone, ja, så er der ikke meget mening med galskaben, mener han, og påpeger:

- De opstillede betonbænke er blandt andet placeret som terrorsikring i relation til udeserveringsområderne, samtidig med at de fungerer som opholdselementer i byrummet. Det forudsætter naturligvis, at trafikken begrænses som tiltænkt, skriver Esbjerg Kommunes forvaltning i en mail. Foto: Fjodor Pedersen.
– De opstillede betonbænke er blandt andet placeret som terrorsikring i relation til udeserveringsområderne, samtidig med at de fungerer som opholdselementer i byrummet. Det forudsætter naturligvis, at trafikken begrænses som tiltænkt, skriver Esbjerg Kommunes forvaltning i en mail. Foto: Fjodor Pedersen.

– Det største problem jo er, at de har flyttet bustrafikken for ingen verdens nytte. Det har ingen konsekvens for dem med egen bil, men gør jo en masse besvær for dem uden.

– Så eksperimentet er jo fejlet, mener han.

Sommerliv 2026

Det går bedre fra Englandsgade

Strækningen mellem Englandsgade og Torvet var også sidste sommer lukket for biltrafik. Det kan betyde, at flere er klar over, hvordan forholdene er, mener restauratør Carsten Prisfeldt. Foto: Fjodor Pedersen.
Strækningen mellem Englandsgade og Torvet var også sidste sommer lukket for biltrafik. Det kan betyde, at flere er klar over, hvordan forholdene er, mener restauratør Carsten Prisfeldt. Foto: Fjodor Pedersen.

I den anden ende af strækningen går det tilsyneladende bedre. Og det kan måske skyldes, at det var her, forsøget startede i en perode sidste år. Kun to biler ser ud til at overtræde forbuddet onsdag eftermiddag ved EsbjergLiv.dk’s helt uvidenskabelige halv time lange stikprøvekontrol, hvor omkring 20 biler i stedet drejer fra.

Barejer Carsten Prisfeldt, der har været stor fortaler for byrumsforsøget, har i forhold til sidste år bemærket langt mindre trafik på strækningen, hvor han og de andre restauratører for andet år i træk må fylde ud til fortovskanten med borde og bænke. Og gør det.

Carsten Prisfeldt ser frem til, at der kommer fokus på restaurationsgadens udvikling. Foto: Fjodor Pedersen.
Carsten Prisfeldt, der er medejer af Industrien, Skræddergården, Bjælkehytten og King George, er positiv over udviklingen i “hans” ende af Skolegade. Foto: Fjodor Pedersen.

– Så at der er nogle få, der sniger sig igennem, det tror jeg retter sig stille og roligt ind, når de nye vaner indfinder sig, siger han optimistisk.

Bilerne må fortsat gerne køre ind fra Torvegade og dreje ned mod både Kirkegade og Englandsgade. Der er dog lagt op til, at det kun er beboere og chauffører med ærinder i området, der benytter sig af den mulighed, der dog kan være svær at håndhæve. Man må fortsat cykle i begge retninger og altså gå på kørebanen.

Sommerliv 2026

Hvorfor ikke bare sætte en stor betonklods op i begge ender?

Ved overkørslerne i Kongensgade har man installeret hæve-/sænke-pullerter, hvor kun politi, ambulancer og andre med ærinder i området kan passere ved hjælp af en kode. En lignende anordning kunne man forestille sig installeret i Skolegade, hvis det engang skulle blive permanent at indføre gågadezone her.

Fra Torvegade må man dreje til både højre og venstre ind i "gågadezonen". Foto: Fjodor Pedersen.
Fra Torvegade må man dreje til både højre og venstre ind i “gågadezonen”. Foto: Fjodor Pedersen.

– Men i en forsøgsperiode vil det være alt for bekosteligt. Og at sætte store betonklodser op i begge ender går heller ikke, da beboere og chauffører med vareleveringer skal kunne komme ind på strækningen, hvor der også er en række baggårde, hvor eneste tilkørselsmulighed er fra Skolegade. Udrykningskøretøjer skal selvsagt også have mulighed for at kunne komme hurtigt til stede, forklarer udvalgsformand Kurt Bjerrum (V), Plan, By & Lokalsamfundsudvalget.

På rådhuset er man dog opmærksom på problemet med trafikanter, der ikke efterlever skiltningen.

Kurt Bjerrum - landmanden er blevet udvalgsformand. Foto: Johnny Tauman.
Kurt Bjerrum (V), udvalgsformand. Arkivfoto: Johnny Tauman.

– Der er trafikanter, som i starten kører som de plejer og ikke ser ændret skiltning. Vi forventer, at antallet af ulovlige indkørsler vil aftage og så vil vi bede politiet om at kigge forbi området med henblik på at håndhæve færdselsloven.


Ifølge vicepolitiinspektør Jan Lambertsen, Syd- & Sønderjyllands Politi, har politiet endnu ikke modtaget specifikke anmeldelser om overtrædelserne.

Denne sommer tester vi en ny måde at bruge gaden på, så der bliver mere plads til mennesker, liv og ophold, står der indledningsvist på skiltet, der er sat op ved Torvet. Foto: Fjodor Pedersen.
– Denne sommer tester vi en ny måde at bruge gaden på, så der bliver mere plads til mennesker, liv og ophold, står der indledningsvist på skiltet, der er sat op ved Torvet. Foto: Fjodor Pedersen.

– Vi har jævnligt nærpolitipatruljer i gågadeområdet, ligesom færdselspolitiet kommer forbi. Vi skriver jævnligt sager i området – også på den aktuelle strækning – men vores observationer på stedet indikerer ikke, at der er tale om et større problem, siger han, og konkretiserer:

– Vi har heller ikke modtaget henvendelser fra borgerne i forhold til denne strækning gennem vores tilbud på www.politi.dk, hvor borgere kan bestille en færdselskontrol på steder, hvor man oplever trafikale udfordringer, oplyser han.

Industrien og de øvrige beværtninger har været velbesøgte i weekenden. Privatfoto.
Industrien og de øvrige beværtninger var velbesøgte i weekenden i festugen 2025, hvor byrumsforsøget for alvor fik lov at folde sig ud. I år er også strækningen fra Torvegade til Kirkegade med i forsøget – og busserne er flyttet væk fra gaden. Arkivfoto.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen