MOBILVERSION

24. maj 2026

Nyt tilbud ved Mennesket ved Havet: Nu kan elcyklister lade gratis op

Nu kan besøgende ved Mennesket ved Havet lade elcyklen gratis op. Samtidig får området nye adgangsforhold, flere opholdsmuligheder og større parkeringsplads.

Nu kan besøgende ved Mennesket ved Havet lade elcyklen gratis op. Samtidig får området nye adgangsforhold, flere opholdsmuligheder og større parkeringsplads.

Det gode pinsevejr trak lørdag masser af besøgende til Mennesket ved Havet, hvor området omkring den ikoniske skulptur i øjeblikket gennemgår en større opgradering.

Og noget af det nye, som allerede vækker glæde blandt gæsterne, er et helt nyt tilbud til de mange cyklister: gratis opladning af elcykler.

Skiltningen ved ladestanderne er på både dansk, engelsk og tysk. Foto: Johnny Tauman.
Skiltningen ved ladestanderne er på både dansk, engelsk og tysk. Foto: Johnny Tauman.

Langs sydsiden af parkeringspladsen er der nu etableret en række ladestandere med plads til opladning af et større antal elcykler. Her kan besøgende både låse og oplade deres cykler, mens de nyder udsigten over Vesterhavet eller tager turen op til de fire hvide mænd.

Skiltningen er lavet på dansk, engelsk og tysk og henvender sig direkte til områdets mange turister og besøgende.

De nye faciliteter ved Mennesket ved Havet blev allerede taget i brug i det flotte pinsevejr, hvor både turister, cyklister og lokale lagde vejen forbi. Foto: Johnny Tauman.
De nye faciliteter ved Mennesket ved Havet blev allerede taget i brug i det flotte pinsevejr, hvor både turister, cyklister og lokale lagde vejen forbi. Foto: Johnny Tauman.

– Hej Cyklist! Her kan du låse og oplade din elcykel – helt gratis!, står der blandt andet på de nye skilte.

Brugerne skal selv medbringe både lås og oplader, og hver ladestander har plads til to cykler ad gangen.

Den nye trappe og adgang omkring Mennesket ved Havet er nu ved at tage form. Foto: Johnny Tauman.
Den nye trappe og adgang omkring Mennesket ved Havet er nu ved at tage form. Foto: Johnny Tauman.

Samtidig er der også sket skred i arbejdet med at forbedre området omkring selve skulpturen siden vores sidste besøg. Den nye trappeadgang er kommet på plads, og både adgangsforhold og sikkerhed omkring Mennesket ved Havet er blevet opgraderet.

Derudover er der planer om otte nye bord-bænke-sæt, mens parkeringspladsen også udvides for at skabe bedre flow for de mange gæster i området.

Bord-bænke-sæt og udvidet parkeringsområde skal skabe bedre forhold for de mange besøgende. Foto: Johnny Tauman.
Bord-bænke-sæt og udvidet parkeringsområde skal skabe bedre forhold for de mange besøgende. Foto: Johnny Tauman.

På en solrig eftermiddag blev de nye faciliteter allerede flittigt brugt af både lokale, turister og cyklister på vej langs vestkysten.

Læs mere om projektet i vores foregående artikler HER.

De nye ladestandere ved Mennesket ved Havet giver gratis opladning til elcyklister. Foto: Johnny Tauman.
De nye ladestandere ved Mennesket ved Havet giver gratis opladning til elcyklister. Foto: Johnny Tauman.
Del artiklen