MOBILVERSION
Bramming fejrer ny skatepark med tricks, musik og fællesskab
Bramming indvier ny skatepark lørdag med tricks, musik & hygge. Kom forbi Idræts Allé kl. 13-17 og mærk pulsen på ramperne!
Bramming indvier ny skatepark lørdag med tricks, musik & hygge. Kom forbi Idræts Allé kl. 13-17 og mærk pulsen på ramperne!
Bramming indvier ny skatepark lørdag med tricks, musik & hygge. Kom forbi Idræts Allé kl. 13-17 og mærk pulsen på ramperne!
Lørdag den 16. august kl. 13-17 bliver der for alvor sendt fart over feltet i Bramming, når byens nye skatepark ved Bramming Kultur- og Fritidscenter indvies med en eftermiddag fuld af aktivitet, hygge og høj puls.
Den 1.200 kvadratmeter store Bramming Skatepark stod færdig i juli og har allerede tiltrukket skatere fra både lokalområdet og længere væk.
Med sin centrale placering på Idræts Allé føjer anlægget sig til byens mange øvrige muligheder for at mødes om sport og fritidsinteresser.
Skateparken er opført af FSR Beton, der også har stået bag Ribe Skatepark og dele af GAME Streetmekka Esbjerg.
Anlægget er udviklet i tæt dialog med brugerne, så både nybegyndere og erfarne skatere får optimale rammer at udfolde sig på. Samtidig rummer parken kunstneriske detaljer med inspiration fra Bramming.
Indvielsen byder på taler, hygge og masser af action på ramperne – og alle er velkomne til at kigge forbi, opleve stemningen og måske selv prøve kræfter med det nye anlæg.
Skateparken er en del af Esbjerg Kommunes satsning på oplevelser og kultur, hvor målet er at skabe levende bymiljøer og styrke det gode ungeliv i hele kommunen. Det skriver kommunen selv i en pressemeddelelse.
































