Business Esbjerg gjorde status – over 1.000 medlemmer siden august

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Business Esbjergs formand så på gårsdagens generalforsamling tilbage på et stærkt år og frem mod en lovende fremtid for erhvervslivet i Esbjerg.

Et bredt udsnit af Esbjergs erhvervsliv var i går samlet på Vandrerhjemmet, Danhostel, på Gl. Vardevej til Business Esbjergs årlige generalforsamling. Her fremlagde bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen sin formandsberetning og gjorde status over et begivenhedsrigt år, hvor medlemstallet i erhvervsorganisationen nåede en vigtig milepæl.

– Det har været et rigtig godt år for Business Esbjerg. Vi har oplevet en rekordstor medlemsopbakning, hvor antallet af medlemmer har været over 1.000 siden august, kunne Flemming Enevoldsen berette.

Der har ligeledes været stor deltagelse i arrangementer, uddannelsesforløb og netværk. Samtidig har Business Esbjerg styrket organisationen ved at ansætte Uffe Lundgaard som ny leder af erhvervsafdelingen.

– Hans erfaring og store kendskab til virksomhederne giver os et endnu bedre afsæt for at styrke vores erhvervsindsats, forklarede Enevoldsen.

Investeringer i nuet og i fremtiden
Arbejdet med at tiltrække investeringer til Esbjerg er et evigt on-going projekt, men her i begyndelsen af 2025 har det vist sig, at indsatsen bærer frugt.

– Året blev indledt med store investeringsnyheder, herunder etableringen af ECO-LocaXion og realiseringen af et brintrør fra Esbjerg til Tyskland. Vi har gennem flere år bidraget aktivt til at realisere disse projekter, sagde Enevoldsen til de fremmødte.

Også på iværksætterfronten har der været stor aktivitet. Business Esbjerg driver iværksætterhuset Riggen med støtte fra Lauritsen Fonden og Esbjerg Kommune. 2024 har været et succesfuldt år for Riggen, hvor en ny daglig leder for nyligt er blevet ansat.

Riggen forventes i de kommende år at styrke sin position som et samlingssted for iværksættere.

– Vi ser frem til at udvikle Riggen yderligere og sikre, at det forbliver et dynamisk sted for iværksættere, understregede Enevoldsen.

Ny indsats for at tiltrække faglærte
Business Esbjerg fortsætter naturligvis også ufortrødent arbejdet med at sikre virksomhederne den rette arbejdskraft.

– Arrangementer som Karrieremesse Esbjerg og Dit Karrierevalg er vigtige for at bringe virksomheder i kontakt med potentielle medarbejdere, forklarede Enevoldsen.

Der er desuden stort fokus på at tiltrække højtuddannede gennem Karrierepartnervirksomhederne og samarbejde med Esbjerg Kommunes Tilflytterservice.

– Vi har også øget vores indsats for faglærte, blandt andet gennem arrangementer, der hylder dem, som hver dag bidrager til den grønne omstilling, sagde han.

Business Esbjerg arbejder desuden på at skaffe fondsmidler til en større indsats for at tiltrække faglært arbejdskraft, og der er allerede opnået foreløbige tilsagn fra flere fonde.

– Vi håber at kunne lancere denne indsats i anden halvdel af 2025, fortalte Flemming Enevoldsen og rundede beretningen af med at konkludere, at man med en stabil økonomi, et højt aktivitetsniveau og en stærk medlemsbase ser på fremtiden med stor optimisme.

Læs også:

Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
Team Esbjergs Kathrine Heindahl delte ud af sine personlige erfaringer. Privatfoto.
Trænere blev klogere på menstruation: Esbjerg går forrest i vigtig debat
Verdens bedste Henny forsøger med et loop fra distancen
Bundholdet er vågnet – Team Esbjerg går ind til CL-opgør med respekt og selvtillid
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Børn træder ind i vikingernes verden på Museet Ribes Vikinger. I det nye oplevelsesunivers Riberødder kan man lege sig gennem livet i Danmarks ældste by. PR-foto: Museum Vest.
Millionstøtte til nyt vikingeunivers for børn i Ribe
Patruljevogn. Genrefoto: Rigspolitiet.
Politiet rykkede ud til Broen – viste sig at være legetøjspistol
Patruljevogn om aftenen
Drama i boligkvarter: Bevæbnet mand anholdt
Ny Krone er hjertet i Fremtidens Fjernvarme. Pressefoto: Christer Holte
Ny Krone er hjertet i Fremtidens Fjernvarme
Status efter ti spillerunder. Collage/Foto: Johnny Tauman.
Fire point på spil – nu skal Ribe-Esbjerg HH rejse sig
Michael Schøt, Jerne Kro. Foto: Presse/Jerne Kro.
Alle mand af huse: Gratis flæsk, valgdebat og sjov på Jerne Kro
forsoeg-morten-1200x800
Fanzone og håndboldfest med aktiviteter og madboder
Genrefoto, skolelev: Serhat Turan.
DI slår alarm: Esbjerg-eleverne halter fagligt – og det truer fremtidens arbejdskraft

Det sker i Esbjerg

PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
_DSC2807
EfB - Kolding IF
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!