Ny leder af iværksætterhus: – I skal finde det, der driver jer

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Riggen, Esbjergs iværksætterhus, har fået ny daglig leder, den 38-årige Josefine Holmberg Baslund. Hun kommer ikke bare med masser af energi og virkelyst til at hjælpe byens iværksættere, hun har også selv en baggrund som selvstændig med flere virksomheder i bagagen.

Hun havde første arbejdsdag i mandags, og hun kan slet ikke vente med at komme i gang med at gøre Esbjergs iværksætterhus til ét af landets bedste. 38-årige Josefine Holmberg Baslund er ny daglig leder af Riggen. Det er hun blandt andet fordi, hun brænder for iværksætteri, og fordi hun selv har en baggrund som iværksætter med flere virksomheder i bagagen; b.la. en software-virksomhed, som hun drev sammen med sin mand Ronni Holmberg Baslund, og et Iværksætter selskab, BabyGoEasy, hvor hun solgte puslepakker til bl.a. forlystelsesparker, svømmehaller og museer.

– Hvis jeg havde haft et sted som Riggen, dengang jeg var ny iværksætter, tror jeg ikke, jeg havde lukket BabyGoEasy så tidligt i opstartsfasen. Som selvstændig går man med mange tanker alene. Hvordan holder jeg fokus på kerneproduktet? Kan min forretningsidé bære eller skal jeg trække stikket og så videre. Den slags kan man have brug for sparring til, siger hun.

Software-firmaet Creditro, som hun og ægtemanden var medejere af og drev, blev i 2022 solgt til Visma. Firmaet startede i det små med en god idé, men voksede sig lynhurtigt stort.

– Hvordan håndterer man det at gå fra en lille startup-virksomhed til pludselig at stå med en stor salgsproces og mange ansatte? Den erfaring kan jeg også trække på som daglig leder af Riggen, forklarer Josefine.

Josefine Holmberg Baslund, Daglig leder, Iværksætterhuset Riggen.
Josefine Holmberg Baslund, 38, har selv prøvet at være iværksætter op til flere gange.

 

Glæder sig til det hele
Hun kommer med store ambitioner for stedet, men først og fremmest skal byen blive endnu mere bekendt med Riggen. Udefra ser bygningen på Gl. Novrupvej 14 måske ikke ud af noget særligt, men når du træder ind, bliver du mødt af hyggelige lokaler, der indbyder til kreativitet og idéudvikling.

Her er gode arbejdsstationer, lækker kantineordning, mødefaciliteter, lydisolerede rum til telefonsamtaler, printer og 3D-printer samt adgang til værksteder. Træpaneler, bløde gulvtæpper, behagelig belysning, grønne planter, bøger og farver på væggene gør det til mere end blot et kontor. Her står tilmed et klaver doneret af Simon Kvamm.

Selvom Josefine først lige er startet, lægger hun ikke skjul på, at dette er drømmejobbet. Med strålende øjne og et skævt smil siger hun:

– Jamen jeg glæder mig mest til det hele. Til, i samarbejde med teamet fra Business Esbjerg, at bruge min popcorn-hjerne og finde løsninger, både for Riggen overordnet set, men også for de iværksættere, der bruger stedet. Det er simpelthen så fedt at få lov til at dykke ned i mange forskellige virksomheder, der kommer med vidt forskellige problemstillinger, siger hun og fortsætter:

– Jeg vil så gerne hjælpe de selvstændige med at finde deres eget spor, det, der driver dem. Det fokus kan nemt glippe. Både hvis du vækster hurtigt, og hvis du gerne vil trygheden, hvor du tjener penge. De tanker kan jeg da genkende selv som tidligere iværksætter.

Josefine Holmberg Baslund vil sætte Esbjerg på Danmarkskortet som iværksætterby.
Josefine Holmberg Baslund (tv) vil sætte Esbjerg på Danmarkskortet som iværksætterby.

 

En by for selvstændige
Riggen drives af Business Esbjerg med støtte fra Lauritzen Fonden og Esbjerg Kommune. Stedet har 16 faste pladser forbeholdt iværksættere, som får hjælp til at blive flyvefærdige af stedets konsulenter og samarbejdspartnere. Derudover bliver man tilbudt undervisnings- og udviklingsforløb og får tilknyttet et professionelt advisory board.

– Det unikke ved Riggen er selvfølgelig, at man får masser af sparring og adgang til fede lokaler. Men du opbygger også et netværk til de andre iværksættere herude. På den måde kan man bruge hinanden fremover, og det er altså guld værd som selvstændig, siger Josefine.
Hun bor i et nybygget hus i Sædding sammen med sin mand og to børn, en dreng på 11 og en pige på syv. Hun er opvokset i byen, og kan slet ikke forestille sig at bo noget andet sted.

– Esbjerg har jo det hele. Karrieremæssigt er her altid en branche, man kan hoppe ind i, for byen rummer alle slags arbejdspladser. Samtidig er du tæt på naturen med vadehavet og grønne områder. Byen gør i dag også meget for at fremme kulturen med spændende museer og det nye Maritimt Center, lyder det begejstret fra Josefine, der samtidig slår fast:

– Og nu jeg vil gerne være med til at sætte Esbjerg på Danmarkskortet som den bedste by at bo i, hvis du gerne vil starte egen virksomhed.

Fakta: Riggen er stedet er for alle iværksættere – lige fra dig, der har en idé til dig, der skal eller måske allerede har ansat din første medarbejder. Du kan leje en fast arbejdsplads på Riggen. Det koster 500 kr. pr. måned. Derudover skal du betale for forplejning. Du kan også bruge vores flyverpladser, hvis du endnu ikke arbejder fuldtid med din idé, eller bare gerne vil være i miljøet op til 2 gange ugentlig. En flyverplads koster 350 kr. pr. måned. Har du en plads på Riggen, kan du gratis benytte stedets mentorprogram og 1-til-1-sparring samt deltage i arrangementer, programmer og aktiviteter – bl.a. Level Up! forløbet, hvor du deltager i det skræddersyede acceleratorprogram for at få din virksomhed til at vækste. Du kan også deltage i den månedlige iværksættercafé og få gratis rådgivning af bl.a. advokat og revisor.

Læs også:

Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Esbjerg Streetfood Festival 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Folketingets Kulturudvalg overnatter på Fanø – håb om medvind til UNESCO-anerkendelse
Blue Water Arena. Visualisering: EfB.
Ny placering skal løfte stemningen på Blue Water Arena
Nicolai Kopernikus spiller en af hovedrollerne i Rejseholdet-filmen. Foto: Fjodor Pedersen.
Se billederne: Store filmdag i Esbjerg
REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket
Gravlunden. Arkivfoto: Łukasz Kordula.
Metaltyverier fra kirkegårde ryster Esbjerg
Strandby Kirkevej 301A. Billedet er taget mandag aften den 30. juni. Foto: Fjodor Pedersen.
Lidt mere discount – meget mindre Esbjerg
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Gadens Burger. Foto: Line Tausen.
Pattegris, pizza og tacos: Suset er også en gastro-festival
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist. Foto: Esbjerg City.
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist

Det sker i Esbjerg

_DSC2807
EFB - Hvidovre IF
500271978_1026960896247254_1593039379194751387_n
Jazz, vin & mad
Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Inge Ellegaard: Billeddomino

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!