Duoen Glimtvis er blevet præmieret for deres musik ude i det store udland! Vinder “International Band of the Year” i USA.
De er blandt de mest arbejdsomme orkestre herhjemme. De siger aldrig nej til et job og har i år også spillet på flere festivaler i udlandet.
Sidste år indspillede Glimtvis albummet Nashville Confessions, som blev til via samarbejder med forskellige sangskrivere fra USA.
Glimtvis, som består af Rasmus Pedersen fra Aarhus og Rikke Egholm Ravn fra Esbjerg, har flere gange været i USA, hvor de har skabt sig et netværk af musikere og sangskrivere – og sørme om de ikke tidligere i år blev nomineret til hele tre ISSA Awards ovre i Guds eget land.
Hvad en endnu bedre nyhed er, er at de vandt en af dem! De havde desværre ikke mulighed for selv at deltage i prisoverrækkelsesshowet på den anden side af Atlanten, men skæbnen ville, at det fysiske bevis på sejren dukkede op med posten i går – på Rasmus’ fødselsdag.
– Vi havde ikke turdet håbe på at vi rent faktisk ville løbe med en af priserne. Det var jo hele verden, der var med i opløbet, og vi havde ingen anelse om, hvad juryen ville gå efter. Så det føles utrolig stort, at de har kunnet se noget i “det bette band” fra Danmark, siger en begejstret Rasmus Pedersen.

Glimtvis vandt i kategorien “International Band of the Year”.
– Så vi forsøger lige at pakke det vestjyske gen lidt væk og blære os lidt, siger en smilende og stolt Rikke Egholm Ravn.
Kender man Glimtvis ret, bliver der nok ikke megen tid til at hvile på laurbærerne. Kender du ikke til gruppen, kan du få en smagsprøve på deres musik her:
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print

