MOBILVERSION

30. maj 2026

Den allersidste dans. Inden den næste

Det virkede som om, der altid lige kunne knibes en enkelt dans mere ud af hofterne, da Esbjergs seniorer gav den gas.

Det virkede som om, der altid lige kunne knibes en enkelt dans mere ud af hofterne, da Esbjergs seniorer gav den gas.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

En hånd bliver rakt frem.

Et kækt smil.

Et nik.

Endnu et par på vej ud for at svinge træbenene i den solbeskinnede gårdhave bag Kultur- & Fritidshuset i Skolegade.

Sommerliv 2026

Det skulle ellers være hårdt at danse på sten, men det generer øjensynligt ingen.

Altid vil jeg mindes denne aften
Altid vil jeg huske denne dans
Våren i dit blik, smilet om din mund
Altid vil jeg mindes denne stund

SeniorFestival løb torsdag og fredag af stablen for andet år i træk med lige så stor succes som i fjor. Ja, faktisk større, da ingen regnbyger i år forsøgte at gøre has på udskejelserne.

Her er ingen sofaslængeri, søvngængeri eller streamingtjenester til at forstyrre mødet mellem mennesker. Ingen tid at spilde.

Sommerliv 2026

Der er mad, der er drikke, der er livemusik fra før dengang verden gik af lave og tidsalderen blev digital. Der er hvisken og tisken i vinbaren og en sludder for en sladder om gamle dage.

Alt imens nye minder bliver skabt.

Den allersidste dans
Før vi går hjem
Før solen og en ny
Dag bryder frem
Endnu er du mig nær
Endnu er natten vor
Og yndig er den sidste vals
Før vi går

Ingen skal nå noget.

Voxeværket Esbjerg

Ingen skal imponere nogen.

De 3-400 seniorer er beviset på, at livet ikke nødvendigvis bliver mindre levende med alderen.

Et møde med din mund
Før vi går hjem
Det ønsker jeg mig kun
Før vi går hjem

Beviset på, at glæden ved musik, fællesskab og et menneske at holde i hånden ikke har nogen udløbsdato.


Så måske handler det slet ikke om den allersidste dans.

Måske handler det om at tage én mere. Og én til.

Så længe musikken spiller.

En aften er forbi
Du hvisker mig godnat
Jeg kysser dig på gensyn, du
Jeg har aldrig følt himlen så nær som nu

Sommerliv 2026
Dansegulvet opstod nærmest af sig selv. Ét par blev til flere, og snart var pladsen foran scenen fyldt med dansende festivalgæster. Foto: Fjodor Pedersen.
Dansegulvet opstod nærmest af sig selv. Ét par blev til flere, og snart var pladsen foran scenen fyldt med dansende festivalgæster. Foto: Fjodor Pedersen.
De lange borde var fyldt fra start til slut, mens gæsterne nød solen, musikken og selskabet i de hyggelige omgivelser. Foto: Fjodor Pedersen.
De lange borde var fyldt fra start til slut, mens gæsterne nød solen, musikken og selskabet i de hyggelige omgivelser. Foto: Fjodor Pedersen.
300 torsdag og 400 fredag. Idéen om en festival for byens seniorer er gået rent ind. Foto: Fjodor Pedersen.
300 torsdag og 400 fredag. Idéen om en festival for byens seniorer er gået rent ind. Foto: Fjodor Pedersen.
Samtaler, smil og musik gik hånd i hånd i gården bag Kultur- & Fritidshuset, hvor flere hundrede gæster lagde vejen forbi festivalen. Foto: Fjodor Pedersen.
Samtaler, smil og musik gik hånd i hånd i gården bag Kultur- & Fritidshuset, hvor flere hundrede gæster lagde vejen forbi festivalen. Foto: Fjodor Pedersen.
Musikken stoppede ved 20-tiden, men stemningen holdt ved længe efter. SeniorFestival bød på to dage med fællesskab, livemusik og masser af danseglæde.
Musikken stoppede ved 20-tiden, men stemningen holdt sikkert ved længe efter. SeniorFestival bød på to dage med fællesskab, livemusik og masser af danseglæde. Foto: Fjodor Pedersen.
Anny og Marianne var også med sidste år - og fortæller, at regnbygerne ikke slog de seje vestjyder ud. Foto: Fjodor Pedersen.
Anny (tv) og Marianne var også med sidste år – og fortæller, at regnbygerne ikke slog de seje vestjyder ud. Foto: Fjodor Pedersen.
Der blev ikke sparet på danseglæden ved SeniorFestival 2026. Foran scenen fandt mange hurtigt rytmen, mens andre nød musikken fra sidelinjen.
Der blev ikke sparet på danseglæden ved SeniorFestival 2026. Foran scenen fandt mange hurtigt rytmen, mens andre nød musikken fra sidelinjen. Foto: Fjodor Pedersen.
Formand for ÆldreSagen Esbjerg Peter Ried-Larsen (th) og bestyrelsesmedlem Knud Erik Bødker. Foto: Fjodor Pedersen.
Formand for ÆldreSagen Esbjerg Peter Ried-Larsen (th) og bestyrelsesmedlem Knud Erik Bødker. Foto: Fjodor Pedersen.
SeniorFestival handler ikke kun om musik. Det handler også om fællesskab, nye bekendtskaber og tid til at være sammen. Og ungdommelig hvisken mellem veninder i vinbaren. Foto: Fjodor Pedersen.
SeniorFestival handler ikke kun om musik. Det handler også om fællesskab, nye bekendtskaber og tid til at være sammen. Og ungdommelig hvisken mellem veninder i vinbaren. Foto: Fjodor Pedersen.
Det er Træfpunkt Sædding, Kultur- & Fritidshuset og ÆldreSagen Esbjerg, der sammen arrangerer hele balladen. Foto: Fjodor Pedersen.
Det er Træfpunkt Sædding, Kultur- & Fritidshuset og ÆldreSagen Esbjerg, der sammen arrangerer hele balladen. Foto: Fjodor Pedersen.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen