Det virkede som om, der altid lige kunne knibes en enkelt dans mere ud af hofterne, da Esbjergs seniorer gav den gas.
Det virkede som om, der altid lige kunne knibes en enkelt dans mere ud af hofterne, da Esbjergs seniorer gav den gas.
En hånd bliver rakt frem.
Et kækt smil.
Et nik.
Endnu et par på vej ud for at svinge træbenene i den solbeskinnede gårdhave bag Kultur- & Fritidshuset i Skolegade.
Det skulle ellers være hårdt at danse på sten, men det generer øjensynligt ingen.
Altid vil jeg mindes denne aften
Altid vil jeg huske denne dans
Våren i dit blik, smilet om din mund
Altid vil jeg mindes denne stund
SeniorFestival løb torsdag og fredag af stablen for andet år i træk med lige så stor succes som i fjor. Ja, faktisk større, da ingen regnbyger i år forsøgte at gøre has på udskejelserne.
Her er ingen sofaslængeri, søvngængeri eller streamingtjenester til at forstyrre mødet mellem mennesker. Ingen tid at spilde.
Der er mad, der er drikke, der er livemusik fra før dengang verden gik af lave og tidsalderen blev digital. Der er hvisken og tisken i vinbaren og en sludder for en sladder om gamle dage.
Alt imens nye minder bliver skabt.
Den allersidste dans
Før vi går hjem
Før solen og en ny
Dag bryder frem
Endnu er du mig nær
Endnu er natten vor
Og yndig er den sidste vals
Før vi går
Ingen skal nå noget.
Ingen skal imponere nogen.
De 3-400 seniorer er beviset på, at livet ikke nødvendigvis bliver mindre levende med alderen.
Et møde med din mund
Før vi går hjem
Det ønsker jeg mig kun
Før vi går hjem
Beviset på, at glæden ved musik, fællesskab og et menneske at holde i hånden ikke har nogen udløbsdato.
Så måske handler det slet ikke om den allersidste dans.
Måske handler det om at tage én mere. Og én til.
Så længe musikken spiller.
En aften er forbi
Du hvisker mig godnat
Jeg kysser dig på gensyn, du
Jeg har aldrig følt himlen så nær som nu
