Solen bager ned over pladsen foran Syddansk Musikkonservatorium, og den lune vind får det lange mørke hår til at danse omkring ansigtet på Carla Molina. Den 24-årige sangstuderende smiler, da snakken falder på hendes første møde med Esbjerg.

For knap et år siden – i august – ankom hun med sin bagage, en adresse på et kollegieværelse og en hel del sommerfugle i maven.

– Jeg anede faktisk ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg havde aldrig været i Danmark før, og jeg kendte slet ikke Esbjerg. Hvis du havde spurgt mig et år tidligere, havde jeg på ingen måde kunnet pege byen ud på et kort, siger hun med et grin på flydende engelsk med tydelig skotsk accent.

At hun i dag står foran konservatoriet og fortæller, at hun har valgt at forlænge sit ophold med endnu et år, var derfor langt fra givet på forhånd. Men hun er slet ikke færdig med Esbjerg …

Carla kommer fra Catalonien, hvor hun studerede sang på et konservatorium i Barcelona. Allerede som 11-årig begyndte hun på musikskole i hjembyen L’Estartit, en lille catalansk kystby ved Middelhavet, hvor fiskerbåde og turister præger havnefronten. Derfor var det ikke storbylivet, men snarere roen og nærheden ved Esbjerg, der fangede hende.Da muligheden for et Erasmus-ophold opstod, begyndte hun at undersøge forskellige destinationer i Norden.

– Jeg havde kigget på Norge, Finland, Sverige og Danmark. Jeg havde lyst til at opleve noget, som var markant anderledes end det, jeg kendte hjemmefra. Jeg ville gerne udfordre mig selv både menneskeligt og musikalsk – og opleve en helt anden kultur.

Hun blev tilbudt en plads i Esbjerg.

– Da jeg så billeder af skolen, blev jeg faktisk ret fascineret. På min skole i Barcelona havde vi ikke de samme rammer med den slags koncert- og øvefaciliteter i flere etager. Der var noget ved stedet, som tiltrak mig, siger Carla Molina, og fremhæver den enestående koncertsal i den gamle turbinehal med dens fremragende akustik og udsmykning af Hans Tyrrestrup.

Frygtede at blive ensom

Selvom Carla virker afslappet og hjemmevant i dag, var der især én ting, der bekymrede hende, inden hun satte kurs mod Danmark.

– Jeg var faktisk ikke så nervøs for undervisningen. Det, jeg frygtede mest, var at føle mig alene. Jeg tænkte meget over, om jeg ville få venner, og om jeg ville passe ind. Alt var jo nyt. Selv valutaen.

Bekymringen viste sig heldigvis hurtigt at være unødvendig.

En anden studerende, hun igennem konservatoriet havde fået kontakt til, hjalp hende med de første praktiske udfordringer – også inden ankomsten, og kort efter begyndte hun at falde til blandt sine medstuderende.

– Fra den første dag følte jeg mig virkelig velkommen. Der har været filmaftener, koncerter, cafébesøg og masser af hyggelige stunder. Jeg har aldrig følt mig ensom, og det betyder enormt meget, når man flytter til et andet land, siger Carla, og afslører, at hun skriver dagbog for at kunne reflektere over de ting, hun oplever.

“Jeg ville faktisk anbefale til alle, at de skulle tage til Esbjerg og bo!”

Hun fortæller, at mange internationale studerende naturligt søger sammen med andre udvekslingsstuderende, men selv har hun bevidst gjort noget andet.

– Jeg nyder faktisk at være sammen med danskerne. Det er jo den bedste måde at lære kulturen at kende på. Hvis man kun er sammen med andre internationale studerende, ender man ofte med at leve lidt i sin egen boble.

Forelsket i roen

Når man hører, at Carla kommer direkte fra millionbyen Barcelona, kunne man måske tro, at Esbjerg ville føles lidt for stille.

Men sådan har hun aldrig oplevet det.

– Nok fordi, jeg som barn opvoksede i en stille kystby og er vant til et lidt roligere tempo, har det passet mig perfekt at komme til Esbjerg. Barcelona er en storby på godt og ondt. En by, hvor der hele tiden sker noget, og hvor man let kan blive overstimuleret.

Hun stopper et øjeblik og ser ud over pladsen.

– Noget af det, jeg virkelig holder af ved Esbjerg, er balancen. Her er roligt i hverdagen, men samtidig er der masser af muligheder. Jeg blev overrasket over, hvor meget der faktisk sker. Det er – i forhold til Barcelona og andre store byer – en lille by, men med universiteter, stort stadion, moderne biograf og masser af liv.

Særligt musiklivet har gjort indtryk.

Jazzaftenerne på Bluesette, Folk & Fæstival, koncerterne på konservatoriet og byens jazzfestival er blot nogle af de oplevelser, hun fremhæver.

– Jeg synes, der er et utrolig levende musikmiljø her. Der er masser af muligheder for at vi musikstuderende kan udfolde os rundt omkring i byen – og næste år håber jeg selv at kunne optræde til nogle af de små festivaler, siger hun.

Snevejr og nye perspektiver

Selv den danske vinter har efterladt et positivt indtryk.

– Jeg ved godt, at mange danskere måske synes, det lyder mærkeligt, men jeg var fascineret af vinteren. I Spanien kan det godt være koldt, men der er næsten altid sol. Her var lyset anderledes, vejret anderledes og sneen noget, man faktisk skulle forholde sig til.

Hun ler.

– Jeg kunne virkelig godt lide at gå til undervisning i snevejr. Måske ville jeg blive træt af det efter fem år, men som oplevelse var det fantastisk.

Flamenco som hjertesag

Onsdag den 3. juni kulminerer studieåret med hendes bachelorkoncert, hvor hendes mor, der er kok på et hotel, kommer op og besøger Carla for anden gang.

Temaet bliver flamenco.

En musikform, som hun for alvor forelskede sig i, da hun sidste år sang kor for et spansk ensemble på turné.

– Jeg blev grebet af den måde, man fortæller historier på gennem flamenco. Der ligger så mange følelser i musikken. Det handler selvfølgelig om teknik, men endnu mere om at kunne formidle noget til publikum.

Hun forklarer, at en flamencosanger ikke blot skal synge tonerne korrekt.

– Publikum skal kunne mærke, om sangen handler om sorg, vrede eller glæde, selv hvis de ikke forstår et eneste ord af teksten. Det er faktisk noget af det sværeste ved genren, synes jeg.

Koncerten bliver opført sammen med en række danske medstuderende og er inspireret af de traditionelle spanske tablao-miljøer, hvor publikum og musikere sidder tæt på hinanden.

– Jeg håber, folk får følelsen af at være en del af musikken og ikke bare tilskuere.

Mere Danmark i fremtiden

At Carla har valgt at blive i Esbjerg et år mere skyldes både studiet og livet uden for undervisningen.

– Jeg føler stadig, at der er så meget, jeg ikke har nået endnu. Der sker hele tiden nye ting, og jeg vil gerne opleve mere af landet og musikscenen.

Samtidig håber hun at skrive mere musik selv – og måske få det indspillet.

Og når hun engang vender tilbage til Spanien, håber hun at tage lidt af Danmark med sig.

– Jeg synes, det er en del af det smukke ved at studere i udlandet. Man tager af sted for at lære noget nyt, men man kommer hjem med en historie, som bliver en del af én selv.

Samme dag (onsdag d. 3. juni) som Carla Molina giver eksamenskoncert kan hele fem andre sangere opleves på nærmeste hold. Eksamenskoncerterne har en varighed af ca. 45 minutter, hvorefter censorpanelet voterer.

Konservatoriets eksamenskoncerter er gratis, men der stilles selvsagt det beskedne krav at publikum respekterer eksamenssituationen og klokkeslæt. Man kan se hele programmet HER.