MOBILVERSION

29. november 2025

Digterdebut blev fejret i Spiritusklubben

Karen Marie Jørgensen fejrede udgivelsen af ALT JEG VAR, som er udgivet på det lokale forlag Anarki. Det foregik i Spiritusklubben.

Karen Marie Jørgensen fejrede udgivelsen af ALT JEG VAR, som er udgivet på det lokale forlag Anarki. Det foregik i Spiritusklubben.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Karen Marie Jørgensen fejrede udgivelsen af ALT JEG VAR, som er udgivet på det lokale forlag Anarki. Det foregik i Spiritusklubben.

Forlaget Anarki markerede fredag udgivelsen af digtsamlingen ALT JEG VAR med en reception i Spiritusklubben i Kronprinsensgade.

Her blev der skålet, bladret, lyttet og talt – og frem for alt fejret en lokal debutant, hvis bog er blevet til i en tid præget af store personlige forandringer.

En digtsamling født af opbrud

Karen Marie Jørgensen, der til daglig arbejder som psykolog i Esbjerg, begyndte at skrive digte efter en skilsmisse i 2024.

Hendes første tekster var, som hun selv og forlaget beskriver det, på et tidligt og råt stadie, men alligevel med et tydeligt potentiale. Det blev startskuddet på et udviklingsforløb i tæt samarbejde med redaktør og forlægger Erik Trigger.

Forlaget fortæller i en pressemeddelelse, at digtene er blevet til i “et landskab i opbrud”, hvor tvivl, forandring, ensomhed, identitetstab og håb går hånd i hånd. Samlingen beskrives som både ligefrem, hudløs og nøgtern – og samtidig præget af humor og selvironi.

Karen Marie Jørgensen sammen med redaktør Erik Trigger – smil og stolthed ved udgivelsesreceptionen i Spiritusklubben. Foto: Peter Langwithz Smith.
Karen Marie Jørgensen sammen med redaktør Erik Trigger – smil og stolthed ved udgivelsesreceptionen i Spiritusklubben. Foto: Peter Langwithz Smith.

Et samarbejde der voksede

Erik Trigger, der må siges at have en vis erfaring udi det rå og poetiske, lægger vægt på, hvordan Karen Marie Jørgensen under processen udviklede et mere bevidst forhold til både sprog og tematikker.

Hun “voksede og ekspanderede”, som det beskrives, og blev mere kompromisløs i sin måde at formulere de ambivalente følelser, skilsmissen førte med sig.

– Digtene i ALT JEG VAR er så konkrete, ligefremme og tydelige, at man af og til glemmer at de også er skønlitterære, at de er billeder af miniaturelandskaber fuld af sansninger, fornemmelser og følelser. De handler om at stå midt i livet, efter en skilsmisse, som enlig mor, fuld af tvivl, vrede, ensomhed og tab, lyder det fra Trigger.

– Digtsamlingen består af skarpt skårne bidder af det kantede liv vi som oftest må sluge råt. Og uden bedøvelse.

Erik Trigger taler til gæsterne, hvor han roser den nye forfatters mod og udvikling. Foto: Peter Langwithz Smith.
Erik Trigger taler til gæsterne, hvor han roser den nye forfatters mod og udvikling. Foto: Peter Langwithz Smith.

Resultatet er – ifølge redaktøren – en helstøbt digtsamling, hvor grænserne mellem erfaring og skønlitteratur altså bliver sværere at afkode – noget der ses som et kvalitetsstempel og udtryk for stærk sproglig finesse.

Reception med nærvær og nysgerrighed

Spiritusklubben i Kronprinsensgade lagde fredag hus til en eftermiddag, hvor gæsterne kunne bladre i bøgerne, stille spørgsmål og få et indblik i en samling, der inviterer læseren helt tæt på forfatterens indre landskab.

Stemningen var – som man kan se på billederne – uformel, rummelig og præget af nysgerrighed omkring den nye lokale stemme på den litterære scene.

Kan købes nu

ALT JEG VAR er udkommet på Forlaget Anarki og kan nu købes i landets boglader og online via forlagets hjemmeside. Prisen er blot 200 kroner.

ALT JEG VAR koster 200 kr. i vejl. udsalgspris og kan købes i bogforretninger og online.
ALT JEG VAR koster 200 kr. i vejl. udsalgspris og kan købes i bogforretninger og online.
Karen Marie Jørgensen, der debuterer som forfatter med en samling om livets opbrud og forandringer. Pressefoto: Forlaget Anarki.
Karen Marie Jørgensen, der debuterer som forfatter med en samling om livets opbrud og forandringer. Foto: Peter Langwithz Smith.
Del artiklen