MOBILVERSION

5. juli 2024

– En gevinst for byens rytmiske musikscene

Sådan betegner formanden for The Tobacco Club (TTC), Peter Jakobsen, ansættelsen af Sune Rasmussen som Musikhusets booker for spillestedet Tobakken.

Sådan betegner formanden for The Tobacco Club (TTC), Peter Jakobsen, ansættelsen af Sune Rasmussen som Musikhusets booker for spillestedet Tobakken.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Sådan betegner fungerende formand for The Tobacco Club (TTC), Peter Jakobsen, ansættelsen af Sune Rasmussen som Musikhusets booker for spillestedet Tobakken.

Han ser store muligheder i et fremtidigt samarbejde, hvor TTC gerne deltager som en stærk publikumsorganisation med hen imod 400 medlemmer.

– Vi skal naturligvis ikke blande os utidigt, men Musikhuset har stillet os et møde i udsigt, og det tager vi som udtryk for, at vi kan snakke om tingene. I hvert fald er det betryggende, at Sune Rasmussen nu skal svinge taktstokken. Vi husker ham fra de år, han var ansat på Tobakken, og har fulgt mandens succes som leder af Tøjhuset i Fredericia. Netop her har Sune også haft en publikumsorganisation i ryggen, så mon ikke vi også kan finde ud af noget her i Esbjerg, håber Peter Jakobsen.

Lige nu er The Tobacco Club ved at sammensætte et panel med repræsentanter for Tobakkens øvrige brugere, foreninger, kunstgrupper mv. Dette panel skal fungere både som en katalysator for den daglige trivsel i huset samt have en rådgivende funktion i forhold til fx musikken på Tobakken.

– Det er meget vigtigt, at vi nu har fået en lokal booker, som kender den rytmiske musiks DNA i Esbjerg. Det lover godt, og jeg er ikke i tvivl om, at Sune er i stand til at give Tobakken en ny, stærk profil, som igen kan skabe respekt om det ikoniske spillested – til glæde for esbjergenserne, siger TTC-formanden.

Obs! The Tobacco Club afholdt generalforsamling i sidste uge. Den nye bestyrelse er endnu ikke konstitueret.

Sune Rasmussen vender tilbage til sin gamle hjemmebane. Pressefoto.
Del artiklen