MOBILVERSION

10. juni 2025

Er du klar? Esbjerg gør klar til ni dages fest og næsten 200 events

Ni dage, næsten 200 events og masser af oplevelser venter, når Esbjerg Festuge vender tilbage 13.–21. juni med musik, cirkus, gadeteater og meget mere.

Ni dage, næsten 200 events og masser af oplevelser venter, når Esbjerg Festuge vender tilbage 13.–21. juni med musik, cirkus, gadeteater og meget mere.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Ni dage, næsten 200 events og masser af oplevelser venter, når Esbjerg Festuge vender tilbage 13.–21. juni med musik, cirkus, gadeteater og meget mere.

Fra den 13. til 21. juni forvandles Esbjerg endnu engang til ét stort festområde, når Esbjerg Festuge 2025 skydes i gang. Med næsten 200 arrangementer fordelt over ni dage bydes der på musik, mad, cirkus, gadeperformance, børneaktiviteter og meget mere – for både store og små.

– Esbjerg Festuge er bare noget helt særligt, siger eventchef Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.

– Det er her, vi viser hinanden – og resten af Danmark – hvor meget Esbjerg kan kulturelt. Vi glæder os til at feste med hele byen.

Torvet bliver det musikalske samlingspunkt med 18 gratis koncerter – blandt andet med Malte Ebert, Leslie, Jacob Dinesen, Blæst, Aura Dione, Michael Falch og en særlig hyldest til Johnny Madsen med lokale musikere. Se hele musikprogrammet HER.

I I.C. Møllerparken rykker Cirkus Krone ind med forestillinger for hele familien, mens Heerups Have byder på mere stille oplevelser med yoga, højtlæsning og kreative workshops i tipi.

To nye initiativer skal også prøves af i år. Business Battle Esbjerg inviterer lokale virksomheder til at dyste i kæmpe bordfodbold på Torvet i menneskestørrelse, og på Dokken City Beach afvikles Blæstival – en sanselig børnefestival med aktiviteter inspireret af hav, vind og fantasi.

Bag den store fest står en lang række frivillige, foreninger og sponsorer, som får ros med på vejen fra eventchefen.

– Uden alle jer var der ingen festuge, siger Kirsten Bisgaard Kirchner.

– Vi håber, alle vil støtte op om både arrangementerne og sponsorerne, så vi kan fortsætte med at skabe en fantastisk fest for hele byen.

Festugen åbner officielt på fredag, den 13. maj, når borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) indtager scenen på Torvet klokken 18.15 – hurtigt efterfulgt af Leslie, der vandt årets udgave af tv-programmet X-factor.

Del artiklen