MOBILVERSION
Esbjerg Extreme- og Kids Challenge tager næste skridt mod et mere bæredygtigt event
Esbjerg Extreme- og Kids Challenge 2025 tog første skridt mod et grønnere event med bæredygtige medaljer, solcellestrøm og færre engangsmaterialer.
Esbjerg Extreme- og Kids Challenge 2025 tog første skridt mod et grønnere event med bæredygtige medaljer, solcellestrøm og færre engangsmaterialer.
Esbjerg Extreme- og Kids Challenge 2025 tog første skridt mod et grønnere event med bæredygtige medaljer, solcellestrøm og færre engangsmaterialer.
Esbjerg Extreme- og Kids Challenge tager næste skridt mod et mere bæredygtigt event
Når tusindvis af deltagere og tilskuere samles til Esbjerg Extreme- og Kids Challenge 2025 den 13.-14. september ved Guldager Idrætscenter, bliver det ikke kun en weekend fyldt med mudder, forhindringer og fællesskab.
I år markerer også starten på et nyt kapitel – nemlig rejsen mod at gøre eventet mere bæredygtigt.
En af de mest synlige ændringer i år er medaljerne, som alle deltagere får om halsen ved målstregen.
Medaljerne er produceret af genanvendt HDPE-plast, der tidligere har været brugt i hverdagsting som mælkekartoner og rengøringsflasker. Fronten er lavet af bæredygtigt Green Cast®-akryl, mens båndet består af RPET-materiale fra genbrugte plastikflasker. Dermed bliver hver medalje et konkret symbol på, hvordan affald kan forvandles til noget værdifuldt.
Derudover vil dele af eventets energiforbrug blive drevet af et mobilt solcelleanlæg fra SUNFLEX Solar Systems. Det betyder, at store dele af aktiviteterne på eventområdet får strøm fra vedvarende energi.
Et andet tiltag i år er, at fysiske startnumre er helt udfaset.
I stedet udstyres alle deltagere udelukkende med tidtagningschips, hvilket reducerer brugen af engangsmaterialer og trykt papir samt reducerer risikoen for, at startnumre ender i vores natur.
– Vi ønsker, at Esbjerg Extreme- og Kids Challenge ikke kun skal være kendt for at udfordre krop og sind, men også for at tage ansvar for fremtidens klima. Vores mål er at tage skridt i den rigtige retning år for år, og årets tiltag er et vigtigt bevis på, at store events kan blive grønnere, siger Jacob Drachmann Haag, Værtsskabschef hos Sport & Event Park Esbjerg, som er arrangørerne bag Esbjerg Extreme- og Kids Challenge.
Eventet forventer igen i år op mod 1.200 deltagere til Esbjerg Extreme Challenge samt 1.000 børn og unge til Esbjerg Kids Challenge, og med de nye tiltag håber arrangørerne at inspirere både deltagere, publikum, børn og samarbejdspartnere til at tænke mere grønt – også i hverdagen.


































