Der er noget særligt ved at vende hjem med en idé, man selv har savnet.

For 24-årige Astrid Juul Stenderup fra Esbjerg er det præcis, hvad hun gør lige nu. Med én fod på filmskolen Super8 i Aarhus og den anden solidt plantet i den vestjyske muld er hun i gang med at skabe sin førsteårsfilm – og den skal ikke udspille sig i storbyen.

Det skal foregå her på egnen.

I Esbjerg. I oplandet. Blandt mennesker, hun genkender.

– Var der kommet et filmhold til Esbjerg, da jeg var yngre, havde jeg stået forrest i køen. Jeg kan huske, hvor langt væk det hele føltes. Som om det var noget, der kun fandtes i København. De muligheder vil jeg gerne være med til at åbne for andre, siger hun.

Sideløbende med den private uddannelse på Super8, er Astrid Juul Stenderup også i færd med at skrive sit afsluttende speciale til Aarhus Universitet, hvor hun har læst Medievidenskab siden 2021. Og så er hun også ansat ved produktionsselskabet Atjou i Aarhus, hvor hun blandt andet er med til at producere indhold til sangeren Helge Engelbrechts egen streaming-kanal.

– Min mor har også sagt, at jeg ikke skal påtage mig mere på den her side af sommerferien, griner Astrid, der gik i skole på Spangsbjergskolen og Realskolen og efterfølgende tog en HHX på Rybners.

Ved siden af dansede hun på Dance Company Twenty i Varde og havde egentligt aldrig overvejet, at det med at arbejde med film overhovedet kunne være en mulighed.

– Jeg troede jo, at jeg måske selv skulle have en danseskole eller sådan noget, fortæller hun.

Men et møde under en bytur i Aarhus blev vejen ind i filmens verden.

– Du kommer fra Esbjerg, vil du være med til at lave en film dernede?

Hurtigt var et samarbejde med instruktør Lasse Gottlieb og producer Sofie Eberhard etableret, hvor Astrid påtog sig rollen som produktionsleder. Lidt en blæksprutterolle, hvor man står for alt fra logistik til koordinering af statister, fondsansøgninger og en masse andre praktiske ting. Den ene film, Feed the Dog, førte også til opfølgeren Under Overfladen, som man kan se gratis hos Filmmagasinet Ekko.

Historierne findes også her

Den aktuelle afgangsfilm, som ventes at blive en kortfilm på cirka 20 minutter, instrueres af Niels Fregerslev, og sammen har de to filmfolk sat sig for at fortælle en historie, der ikke forsøger at ligne noget andet – men som tager udgangspunkt i det, de kender.

To mænd i starten af 30’erne. Et venskab. En rastløshed. Og en erkendelse, der langsomt presser sig på.

– Det handler ikke nødvendigvis om at forlade et sted geografisk. Det handler mere om at forlade ungdommen. Om det øjeblik, hvor det går op for én, at man ikke kan blive ved med at leve, som man altid har gjort, fortæller Niels Fregerslev, der for godt ti år siden tog sine første skridt ind i filmens verden via Medieskolen i Viborg. Siden har han blandt andet været med til at lave TV 2-dokumentaren Feel free to fuck up, men går nu også på Super8 i Aarhus – som fiktionsinstruktør.

Filmen arbejder bevidst med stemninger og sansninger frem for et traditionelt plot. Det er relationerne og det indre liv, der driver fortællingen.

– Vi er optaget af, hvordan det føles at være i den her del af landet. Der er noget enormt smukt – lyset, markerne, stilheden. Men der er også en rastløshed. Noget, der ulmer under overfladen, siger han.

– Og det vil vi forsøge at indkapsle.

Et opgør med storbyens dominans

For dem begge er projektet også en måde at udfordre den måde, dansk film ofte bliver til på.

– Rigtig mange fortællinger kommer fra København. Og det giver jo mening, fordi det er dér, branchen er. Men det betyder også, at der er mange steder i landet, som sjældent bliver fortalt indefra, siger hun og fortsætter:

– Hvis man vokser op i Bramming eller Tjæreborg, kan det godt føles urealistisk at drømme om at blive filminstruktør. På Nørrebro er det en helt anden historie. Det betyder noget, hvad man ser – og hvad man tror, er muligt.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at holdet lige nu kører rundt i oplandet og leder efter locations.

Gørding. Bramming. Tjæreborg. Tarp.

Ikke for at finde “det perfekte”, men for at finde noget, der føles rigtigt.

Ildsjælene driver det hele

Bag kameraet er det ikke store budgetter, der driver værket – men mennesker.

– Hele vækstlaget i filmbranchen er jo ildsjæle. Folk, der lægger hundredvis af timer i noget, de ikke får løn for. Men de gør det, fordi de ikke kan lade være, siger Astrid.

Niels husker tydeligt, hvordan det føltes selv at stå på kanten til det miljø.

– Jeg skulle også lige tage mig mod til, inden jeg sagde højt, at jeg ville ind i filmbranchen. Som om det var en urealistisk drøm. Det ville være noget mere naturligt bare at spille fodbold som de fleste andre. Men så møder man de her mennesker, der bare gør det – og pludselig åbner der sig en dør.

Astrid supplerer:

– At lave film er den vildeste holdsport. Der er altid problemer, altid noget, der ikke går som planlagt. Altid stramme deadlines og tusinde bolde i luften på én gang. Men det er også det, der gør det så intenst. Man bliver fuldstændig opslugt af det. Og når det hele så alligevel ender med at lykkes og gå op i en højere enhed, er det en fantastisk følelse – eller sejr.

Nu leder de efter Esbjerg

Optagelserne finder sted hen over sommeren, og lige nu er holdet i gang med at samle de sidste brikker.

De leder efter mennesker, steder og hænder. Statister og sågar amatørskuespillere til de to hovedroller:

– Autenticitet er virkelig vigtigt for os. Vi vil meget hellere finde nogle, der føles rigtige, end nogle med lange CV’er. Det kan hurtigt blive forkert, når nogen udefra skal spille noget, de ikke kender, siger Niels.

Samtidig håber Astrid, at projektet kan blive et møde mellem filmverdenen og det lokale miljø. Ved tidligere projekter har de unge filmfolk mødt stor lokal opbakning fra sponsorer og lokale forretningsdrivende, som har været behjælpelige på flere forskellige planer.

– Der er en nysgerrighed herude. Folk er måske lidt tilbageholdende i starten, men når først man åbner døren, så sker der noget. Og det er lige præcis det, vi gerne vil bygge videre på.

En film – og meget mere

Filmen bliver som nævnt omkring 20 minutter lang. Men bag den ligger måneder – hundredevis af timer– af arbejde, tanker og ambitioner.

Og måske endnu vigtigere: et ønske om at vise, at det kan lade sig gøre.

Astrid Juul Stenderup er producer på filmen, Niels Fregerslev er instruktør, Frederik Køhrsen er fotograf og Hjalmer Møller Madsen manuskriptforfatter. Kortfilmen får premiere til september.

For Niels Fregerslev er der også en personlig dimension, han ønsker at sætte fokus på.

– Mit eget anker er, at jeg har en diagnose, og det bruger jeg filmen til at tale om. Jeg er bipolar, og så tænker man meget på sig selv og er en kende ensporet til tider. Det kan føre til en en frygt for, at folk forlader en og ikke gider en længere. Den dimension bliver også et tema mellem de to hovedroller, afslører han.

Overordnet er håbet naturligvis, at filmen vil blive udtaget til filmfestivaler rundt omkring i verden – og på den måde kommer ud til et større publikum.

– Jeg har lige været i Finland med en anden film på festivalen i Tampare, som er adgangsgivende til at blive nomineret til en Oscar. Det viser måske, at der slet ikke er så langt, som man tror, hvis man sidder i Esbjerg som ung og har en drøm om at blive en del af filmbranchen, mener Astrid, som man skal være velkommen til at kontakte via mailadressen [email protected], hvis man gerne vil være med som enten skuespiller, statist, sponsor eller andet.