Esbjergenser har produceret det meste af TV-2’s nye album 

Mads Bjørn har haft mere end én finger med i spillet på Aarhus-bandet TV-2’s 20. studiealbum, der udkom i fredags. 

I 1990 købte Mads Bjørn TV-2-albummet “Vi bliver alligevel aldrig voksne” på kassettebånd. Dengang var han ti år gammel. Nu er han 45, muligvis blevet voksen, og har produceret otte sange på Aarhus-bandets nye album “Som om vi ikke har mere at sige”, der udkom i fredags. 

– Jeg tør godt sige, at jeg kender min TV-2. Jeg er vokset op med sangene og havde alle pladerne. Jeg lærte faktisk at spille klaver på grund af TV-2’s sange, for jeg kunne ikke læse noder, men så fandt min klaverlærer ud af, at jeg forstod at spille becifringer. Så det gjorde jeg så efter TV-2-sanghæfter, fortæller Mads Bjørn.

Som man kan se på billedet, har han det bedagede kassettebånd endnu.

Han har tidligere samarbejdet med navne som færøske Teitur, Lis Sørensen og en masse andre danske musikere, men alligevel står TV-2 som noget helt særligt for ham. Bandet, der blev dannet i 1983, er en institution i dansk musik uden mange sidestykker. 

– Jeg er lykkelig over, at jeg har fået mine fingre i det. TV-2 har altid siddet på rygraden og er en stor del af mit musikalske ophav, fortæller Mads Bjørn, der første gang mødte Steffen Brandt & Co. for mange, mange år siden efter en koncert i den gamle stadionhal, hvor han sammen med sin storebror luskede om til bagudgangen og fik autografer efter koncerten. 

Da Steffen Brandt for små 12 år siden fyldte 60 fik Mads Bjørn en spøjs idé.  

Han lavede en ny version af den gamle sang “Monas Solarium” og sendte til Brandt, som blev begejstret for produktionen. Det blev startskuddet på et samarbejde, som Mads Bjørn ikke havde set komme. 

– Men det viser, at man ikke skal være bange for at tage fat i sine gamle helte. Tage en chance. Men første gang, Steffen Brandt stod og bankede på døren, da blev jeg godt nok lidt starstrucked. Men hurtigt finder man jo ud af, at der også er et menneske inde bag idolet, siger Mads Bjørn. 

Den nye relation mundede ud i, at Mads Bjørn allerede dengang – for godt ti år siden – producerede en række numre på albummet “Det gode liv” og senere singlen “Den sidste turist i Europa”. 

På det mellemliggende album “Tæt trafik i Herning” fra 2018 så bandet andre veje, men vendte altså tilbage igen. Lars Skjærbæk har produceret de sange på “Som om vi ikke har mere at sige”, som Bjørn ikke har haft fingrene i. 

Faktisk har samarbejdet bredt sig til at være andet og mere end ‘blot’ at sidde som producer. Mads Bjørn har haft mange konkrete idéer, som det garvede orkester fra Aarhus har taget til sig. 

Blandt andet var det på opfordring af den esbjergensiske producer, at sangen “Sol i hver eneste sommer” kom med på albummet. Teksten er frit omskrevet efter Sigfried Pedersens “Der er sol i hver eneste bajer”, der blev fremført af Oswald Helmuth. 

Bjørn synger duet med Brandt på sangen, som han sidste år ellers havde tænkt sig udgive i eget navn – og med den originale tekst. 

– Men Steffen faldt for sangen, og omskrev dele af teksten, så den nu fremtår som en klassisk TV-2-sang, fortæller Bjørn. 

I forbindelse med arbejdet på det nye album, som er TV-2’s 20. studiealbum på 42 år, er nogle af de idéer og skitser, der blev arbejdet med for ti år siden i forbindelse med “Det gode liv” taget op igen. 

– Jeg har haft en del spor liggende fra dengang, som bandet ikke rigtigt selv troede på kunne blive til noget, men som nu er endt med at komme med på den nye plade.  

– Jeg har virkeligt insisteret og presset på, og til sidst lykkedes det. Sangen “Tal til mig” er for eksempel en af sangene fra dengang, der er blevet støvet af og er kommet med på det nye album, afslører Mads Bjørn og fortæller, at arbejdet med “Som om vi ikke har mere at sige” har stået på i et års tid. 

Mads Bjørn flyttede fra Esbjerg for omkring 20 år siden og arbejder som producer og musiker i København. Privatfoto.
Mads Bjørn flyttede fra Esbjerg for omkring 20 år siden og arbejder som producer og musiker i København. Privatfoto.

 

Mads Bjørn skriver og udgiver også selv musik under navnet Mads Björn. Han var som ung frontmand for bandet Limf, der blandt andet varmede op for et storhittende Saybia på Tobakken og optrådte på Midtfyns Festival i begyndelsen af det nye årtusinde. 

Mest opmærksomhed i den allerbredeste offentlighed fik bandet dog, da de spillede en protestkoncert foran den lokale, kommercielle radiostation, Radio Victor, for at få dem til at spille lokalt musik frem for mainstream-hits. 

Mads Bjørn afslører, at han for tiden arbejder på nyt, men at han finder lige så stor glæde ved at producere for andre.  

– At sende sit eget ud er jo som at sende en dråbe ud i havet. Der bliver uploadet så meget nyt musik hver dag, så at skille sig ud, er en kamp, der er svær at vinde. Men når jeg rammes af inspiration og føler, at jeg har noget, der skal ud, så kommer det selvfølgelig ud, siger Bjørn, der, som et af de nyere projekter, har samplet og produceret musik hen over filminstruktøren David Lynchs “Weather Forecasts”. 

Mads Bjørn, der trådte sine barnesko i 6705 Jerne, har i mere end et årti også været fast mand bag tangenterne, når Esbjerg-bandet Kellermensch optræder. Første store optræden var da bandet åbnede den orange scene på Roskilde Festival i 2012, så han må siges at være blevet en ret fast bestanddel af orkestret, når de spiller live. 

Han er således også med på scenen, når Kellermensch til august spiller på Suset.

Se mere på Mads Björns Facebook-side. 

Læs også:

Mit Esbjerg - forfatter Henrik List

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Små og store er velkomne til Nationalpark-/Marbækdagen den 25. maj i området omkring Myrthuegård. Foto: Esbjerg Fotoklub.
Ta’ bare bedstefar og børnene med: Nu er der snart Marbækdag igen
Fra venstre ses: Kristian Kamp, Allan L. Agerholm, Emma Kamp, Julie Dinesen, Emma Vermehren, Bjørk Birgertoft, Rasmus Lundager og Jacob Haag. Pressefoto: EfB.
Kvindefodbolden i Esbjerg får markant løft
Merel Fredriks, Team Esbjerg. Foto: Johnny Tauman.
Team Esbjerg vil vinde "ligegyldig kamp" mod rivaler
Basil, Sybil og Manuel - he is from Barcelona ... PR-foto.
Kultklassiker på menuen
Lars "Lungi" Sørensen. Pressefoto: EfB.
EfB vandt i Lungis afsked med Blue Water Arena
Etuden Esbjerg er navnet på Tobakkens nye festival.
Made in Esbjerg genopstår - med nyt navn
Grøn Koncert et tidligere år. Foto: Morten Rygaard.
Grøn Koncert udsolgt i Esbjerg
Koncerterne i Byparken plejer at være et tilløbsstykke. Arkivfoto: Torben Meyer.
Jo, der kommer skam musik i Byparken i år
Luna Michelle Anguita-Mathiesen er en del af en voksende gruppe af studerende fra Esbjerg, der viser, hvordan lokale uddannelser og global erfaring kan gå hånd i hånd.
Fra Esbjerg til Hollywood: Luna skal repræsentere EASV ved DM i praktik
Containeren, som blev vist frem, fra DecarbonICE. PR-foto.
Ny CO₂-teknologi demonstreret i Esbjerg: Dansk startup vil bruge skibscontainere til klimafragt
Asger Kragh, Bambuni. PR-foto.
Historisk: Esbjerg-firma kaster tocifret millionbeløb efter dansk håndbold
Fra "Min fantastiske kogebog" af Michael Holm.
Ny fantastisk kogebog

Det sker i Esbjerg

Victor-Lander-w2
Victor Lander
8_670534134a024-medium
Svaneborg Kardyb
Ënge hænger ikke på træerne_foto_pressemeddelelse
Enge hænger ikke på træerne af Anne C. 

Anbefalet

_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
Steen Holten Lytzhøft har mange planer for sit nye værtshus. Foto: Fjodor Pedersen.
Når en sømand overtager et værtshus
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerstof
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!