Et digt, en skyline og et farvel: Esbjergs poesi lyser i Byparken. Og nu ved vi, hvornår skorstenen forsvinder.

Hvis du tager din morgen- eller aftentur forbi Byparken, kan du i disse dage opleve et stille, men stærkt øjeblik midt i byen. På facaden lyser et digt op – med Esbjergs måske mest markante vartegn, den lange, slanke skorsten ved Esbjergværket, som bagkulisse.

I DAG VAR ESBJERG
SÅ SMUK AT JEG
BEGYNDTE AT GRÆDE
DET VAR KOLDT
VINDEN BED OG
DRÅBERNE HANG
HÅRDE PÅ GRENENE

Ordene rammer noget velkendt: kulden, vinden, stilheden – og den særlige vestjyske skønhed, der ofte viser sig netop dér, hvor byen møder himlen.

Et værk – og et værtskab – på vej mod afslutning

Mange har de seneste år fulgt historierne om nedbrydningen af Esbjergværket og ikke mindst den ikoniske skorsten, som i årtier har været en fast del af byens silhuet. Ifølge entreprenørfirmaet P. Olesen fra Hovedgård ved Horsens forventes nedbrydningen af skorstenen at begynde i maj næste år, oplyser entrepriseleder Martin Christensen.

Dermed får digtet – og udsigten – også karakter af et stille farvel.

Kunst i hverdagen

Det oplyste digt er en del af udsmykningen i den reetablerede bypark og er et eksempel på, hvordan kunst kan snige sig ind i hverdagen uden fanfare – og pludselig standse skridtene hos forbipasserende.

Midt mellem bypark, beton og industri minder digtet os om, at Esbjerg ikke kun er vind, værk og virkelighed – men også poesi.