Der er noget stædigt og insisterende over Ninna Andreasens sange. De vil ikke glattes ud, og de skynder sig ikke videre. I fredags udkom Middelvej – anden single fra hendes kommende album Den her bakke har jeg tænkt mig at dø på – og titlen er næsten ironisk. For Ninna Andreasen har aldrig haft meget til overs for de lette løsninger.

Den esbjergensiske sangskriver har i mere end 15 år skrevet sange om alt det, der sjældent får hovedrollen i popmusikken: Hverdagen. Om at se for meget fjernsyn, om ynkelige krumspring i forbindelse med rygestop, om spekulationer omkring, hvor folk får deres penge fra. Og … nåeh ja, om rockere.

Men på Middelvej også kroppen. Skammen. Trodsigheden. Og den stille kamp for at finde et sted at stå, når verden har travlt med at fortælle, hvordan man burde leve sit liv.

Den aktuelle single tager fat netop dér.

– Jeg køber ikke selvhjælpspræmissen om, at alle bare kan tage sig sammen, hvis de vil det nok. Jeg ville gerne skrive en sang med et strejf af forståelse og selvomsorg til dem, der kæmper – og som konstant bliver mødt af forventninger om balance og mådehold, fortæller hun.

Når ens krop bliver et offentligt anliggende

Hvor Ninna Andreasens sange ofte bevæger sig i det observerende og fortællende, er Middelvej usædvanlig personlig. Sangen kredser om overvægt, kropsskam og det selvhad, der kan opstå, når kroppen bliver noget, andre føler sig berettigede til at have en mening om.

– Jeg bryder mig normalt ikke om, når mine sange bliver for personlige. Men Middelvej er tæt på mig. Den beskriver den afmagt, trods og skam, man kan føle, når omverdenen – direkte eller indirekte – blander sig i ens krop, siger hun.

Det er ikke en kampsang i traditionel forstand. Snarere en stille, insisterende påmindelse om, at ikke alle liv kan reduceres til viljestyrke og quick fixes.

Blød musik med modhager

Musikalsk er Middelvej pakket ind i et varmt og fløjsblødt arrangement med diskrete country-elementer. Melodien er iørefaldende og inviterende, men under overfladen ligger teksten og arbejder. Lytteren får lov at komme ind – før sangen strammer grebet.

Singlen er produceret af Ole Albrechtsen og indspillet i Olliewood Studios med et hold af musikere, der giver sangen både luft og tyngde. Det er musik, der bærer ordene frem uden at overdøve dem – præcis som Andreasens sange ofte gør.

Historier fra kanten af hverdagen

Ninna Andreasen har aldrig skrevet sange, der jagter de store romantiske fortællinger. Hendes univers handler i stedet om de 91–93 procent af livet, der ikke drejer sig om kærlighed og knuste hjerter. Og så er sangene oftest tilsat en god portion vestysk humor, sarkasme og skarpsindige betragtninger.

Det er den tilgang, der gennem årene har givet hende et trofast publikum – og som har ført til sammenligninger med navne som Allan Olsen, Johnny Madsen og Niels Hausgaard. Nogle gange griner publikum. Andre gange bliver der helt stille.

Et album om at stå fast

Middelvej peger frem mod albummet Den her bakke har jeg tænkt mig at dø på, som udkommer den 13. marts 2026. Her undersøger Andreasen stædighed, principper og livsholdninger i en tid, hvor kompromiser ofte fremstår som idealet.

Albummet kredser om alt fra ensomhed til sociale fællesskaber, konspirationstænkning og følelsen af at stå udenfor. Det er sange, der ikke beder om at blive enige – men om at blive hørt.

Releasekoncert på Tobakken

Lige nu er Ninna Andreasen flittigt på landevejene rundt i det ganske land, men når udgivelsen af det nye album skal fejres, kommer det naturligvis til at foregå i Esbjerg, hvor Tobakken lægger gulv og scene til seancen den 13. marts. Billetter kan allerede sikres nu via spillestedets hjemmeside.

Her kan publikum opleve de nye sange side om side med numre fra et bagkatalog, der gennem årene har sat ord på det, mange går rundt med – men sjældent får sagt højt.

Middelvej er ude nu på alverdens streamingtjenester.