Sammenhold, lidenskab og uforglemmelige øjeblikke. Skuffelser, glæder. Opture og nedture. Ligesom i resten af livet, bare i komprimeret form. Vi tog på bustur med EfB-fansene. Se billeder nederst i artiklen.
– Når EfB taber, har jeg det ad helvede til hele dagen derpå, men når vi vinder, føles det som om, solen skinner lidt klarere. EfB betyder alt for mig, og det er ikke bare en klub, men hele min barndom, min familie og mine venskaber, jeg har her, siger Torben, der har fulgt EfB lige så længe, han kan huske.
Det er her, han finder glæde og tilhørsforhold uanset livets mange udfordringer. En mening med livet, uagtet hvor storladent det så end lyder. Og når holdet taber, og den dystre sindstilstand tager over, er der snart en ny kamp i kalenderen – med alt hvad det indebærer af håb og forventning. Noget at se frem til.
Der har været mange dårlige dage gennem de senere år. Den historie behøver vi ikke at komme ind på her. Men nu skinner solen igen. Bogstaveligt talt ind gennem busruderne på vej ud af Esbjerg her fredag eftermiddag klokken 16.37.
Små 50 EfB-fans er med på bussen, som er en af i alt tre, der sendes afsted mod Horsens til den sidste grundspilskamp i Nordic Bet Ligaen. Og der er noget på spil, for risikoen for ikke at komme med blandt de seks øverste ligger og lurer som et meget sandsynligt scenarie, når dagen er omme. Otte gange har EfB stået over for et hold trænet af David Nielsen, og det er endnu aldrig blevet til en sejr.
– Lååårte Herning, lårte-lårte Herning … Lååårte Herning, lårte-lårte Herning …, lyder det højlydt bagerst i bussen.
For selvom det er Horsens, vi er på vej til, er der ingen tvivl om, hvem der er vores største rivaler. Og hadeobjekter.
– Hvis min kone kom fra Herning, fik hun tæsk, gjaldes det på melodien, de fleste kender som “Du må få min sofacykel, når jeg dør”.
Snakken går, der er åbent i “baren”, som er det forreste sæde bag bussens midterste dør, hvorfra den busansvarlige, Anders Jepsen, sælger drikkevarer. En trådløs højttaler spiller Spar2’s EfB-sang, Thomas Helmigs Stupid Man i remix-version og Highway to Hell med AC/DC. Her på motorvejen østover bliver de to gutter på sædet bagved fem gange enige om, at Mette Frederiksen har gjort det godt som statsminister. Og det er vel at mærke inden vi har passeret Brørup. Så er der lang vej hjem …
Kærlige interne drillerier er der også plads til. Øgenavne fyger rundt. Bingo driller Daller og spørger, hvordan det står til med kærligheden, eller om han snart skal med på værthus for at finde en kæreste. Daller kvitterer med en salve om, at der kun er gamle mennesker på Bingos foretrukne værtshus. Alt sammen med et glimt i øjet.
Men der bliver også snakket fodbold. Konsensus synes at være, at det vigtigste er, at EfB får stabiliseret sig i år – så må Superligadrømmene vente til næste år. Nogle af fansene i bussen er så unge, at de næppe kan huske sidste gang, EfB for alvor var inde i en god periode. For fodbolden og resultaterne er en ting, noget andet er det fællesskab, man kan finde her. Nogle melder sig ind i et politisk parti, andre i en fanklub.
Erik er en af dem, som har været med i mange år. Rigtigt mange. Han var selvfølgelig også med rundt i hele Europa i 2012-’13, da Niels Frederiksens tropper imponerede stort i Europa League.
– De oplevelser vil nok aldrig blive overgået. Det var en fantastisk tid, men jeg håber da, vi kommer til at opleve det igen, siger han.
Og det er netop humlen i det at være fodboldfan. Man higer for evigt efter de der få lykkelige øjeblikke, man én gang har oplevet.
Stort set alle mand om bord er iklædt blåhvide trøjer, fire ud af fem identificerer sig som værende af hankøn, og gennemsnitsalderen er højere end ovre i den gule bus, hvor de mest hardcore fans fra Nordvestkurve er med.
– Jeg håber ikke, de har for meget pyro med i dag, siger en af medpassagererne her i den “modne” bus, som fangruppen med navnet Bastionen lægger navn til.
Men selvom røg i øjnene er træls, fornemmer man alligevel en stor gensidig respekt mellem de forskellige generationer og fraktioner af fans. Man er fan på forskellige måder, men man støtter op om det samme hold og accepterer hinanden på stadion. De yngre, mere hardcore og udadreagerende fans gør deres for at holde fanen højt blandt et publikum, hvor der skal meget til for at piske stemningen op til blot en klapsalve.
Også Esbjerg Forenede Fanscene – den nye paraply over de forskellige fanfraktioner – har arrangeret en bus.
Derudover kommer folk fra Esbjerg i biler og tog til Horsens, som jo kun ligger en lille halv time fra Aarhus, hvor mange eksil-esbjergensere bor. Alt i alt er det længe siden, EfB har haft så stor opbakning til en udebanekamp.
Den overvældende support oplever de også i boden under udebaneafsnittet på Nordstern Arena, som stadion i Horsens af sponsormæssige årsager hedder for tiden. Her lyder meldingen, at de ikke har oplevet et sådant tryk siden sidst Brøndby var på besøg, inden AC Horsens rykkede ned i Nordic Bet Ligaen.
Inden kampstart står det også ganske klart, at EfB-fansene med længder overdøver hjemmeholdets fans fra “Den Gule Fare”, der holder til i den modsatte ende af stadion. Hele vejen igennem kampen er opbakningen konstant. Også selvom EfB kommer bagud med både et og to mål.
